Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

54 Finmarkens Amt.
Kjør og Gjeder. Byens Melkebehov kan dog ikke herved tilfredsstilles; der maa
indføres Melk, væsentlig fra Alten. Smør, Kjød o. 1 maa selvfølgelig for en
væsentlig Del indføres.
Turisttrafiken har i Femaaret været i Stigende. Foruden af de faste norske
Turistruteskibe har Byen ogsaa været anlobet af dels store udenlandske Turistskibe,
dels private Lystfarteier. Trods Skibenes korte Ophold i Byen er der
foregaaet nogen Omsætning til dem, dels af de egentlige Turistvarer, hvoraf
tilberedte Isbjørnskind er de mest værdifulde, dels af Levnetsmidler. Nog en
Indtægt for Byen liar Turisttrafiken saaledes bragt.
Skatøren har i de respektive Aar af Perioden været henholdsvis 9.80, 9.10,
9.10, 10.00, 10.50, altsaa gjennemsnitlig 9.70 Pct. Til Sammenligning hidsættes,
at Gjennemsnitsprocenten for det forudgaaende Femaar udgjorde 9.79 Pct. Den
forrige Magistrat søgte stadig ved Budgetternes Opstilling at undgaa at overskride
et Udligningsbeløb af Kr. 40 000, idet han mente, at en By af Hammerfests
Størrelse ikke burde have større Nettobudget. Nettobudgetterne fra og med 1890
(Brandaaret) til og med 1905 har ogsaa kun 3 Gange overskredet det nævnte
Belob og steget indtil Kr. 42 000, nemlig i 1893, 1894 og 1901, det sidste
Aar paa Grund af en større Udvidelse af Lysværket. Sit sidste Budget fandt
nævnte Magistrat imidlertid at maatte forelægge med et 'Udligningsbeløb af
Kr. 45 000 for at blive kvit en Mængde gamle Efterskud (vistnok skrivende sig
fra tidligere for knappe Budgetter), forinden man gik til Anlæg af den nye
Hovedvandledning.
At Budgetterne ogsaa i Femaaret 1901-1905 har kunnet holde sig saa
lave som skeet, skyldes i hei Grad de store Bidrag, Samlaget har ydet Byen
aarligaars og som er taget til indtægt i Budgetterne. Som bekjendt, er
_Rammerfest Brændevinssamlag nedstemt fra Udgangen af indeværende Aar, hvilket
allerede har havt sin Virkning i Budgettet for 1908.
Byens Restgjæld var i 1901 Kr. 162 200 og i 1905 blot Kr. 163 900,
trods nye Laan til Udvidelse af Lysveerket i 1902 og 1903 paa tilsammen
Kr. 22 500. De aarlige Afdrag paa Gjælden har varieret mellem 2.3 Pct.
(i 1901) og 6.3 Pct. (i 1903). Af Byens større aarvisse Udgifter i Perioden
bor særlig nævnes Udgifterne ved Skole- og Fattigvæsenet. Af storm Indtægter
kan foruden de ovennævnte ekstraordinære Bidrag af Samlaget, der aarlig har
udgjort mellem 10 000 og 13 000 Kroner, nævnes Indtægt af Vandsalg til
Fartøjer, hvilken Indtægt liar været budgetteret med Kr. 6 600 aarlig, men
ofte har været noget større. Det nævnte Vandsalg maa vel siges at have været
Byens eneste egentlige «Erhvervsvirksomhed» i Femaaret. Byens Vandværk
forøvrigt samt Lysværket har dog med Hensyn til Driften udvist gunstige
Resultater og skaffet Byen nogen Indtægt.
Om Arbeiderforholdene er i Perioden intet særlig at bemærke. Lønningerne
har været almindelig gode, særlig i Sommerhalvaaret. Til at hæve Lønningerne