Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

Nordlands Amt. 6
Værdiansættelsen er udfort paa den Maade, at Korn og Poteter er omsat
til Bygværdi efter det Værdiforhold til Byg, som anvendes i den Officielle
Statistik. Bygprisen er sat efter Middeltallet af Kapiteltaksterne for Aarene
1902-1906 og lioværdien til Kr. 50.00 pr. Ton.
Om end foranstaaende tabellariske Oversigt langt fra kan gjøre Fordring
paa at være helt paalidelig, da, som for nævnt, Opgaverne for en stor Del maa
afgives skjeinsmæssig, saa viser den dog tilnærmelsesvis den store Forskjel, der er
mellem et Kronaar som 1901 og Misveekstaaret 1902, hvor Værdiforskjellen er
hele 55 Procent.
Korndyrkningen angives for Helgelands Vedkommende at være øget
noget i Vik, at være omtrent uforandret i Vega, Hemnes og Roby og indskrænket
for de øvrige Herreder.
I Salten er Korndyrkningen udvidet i Beiarn og Saltdalen, uden synderlig
Forandring i Gildeskaal, Skjerstad, Sew- og Nordfold samt Tysfjord og indskrænket
i de øvrige Herreder.
I Lofoten og Vesteraalen. har Korndyrkningen liden Betydning og angives
at være omtrent som før.
Det til Poteter anvendte Areal angives at være udvidet i Vega, Alstahaug,
Vefsen, Mo, Luroy, Saltdalen, Fauske, Ledingen (Leiranger), Steigen,
Ledingen, Evenes, Ankenes, Hadsel og Øksnes. For de øvrige Herreder er Forholdet
omtrent uforandret, idet der ikke fra noget Distrikt meldes om Indskrænkning
for denne Plantes Vedkommende.
Turni sdyrkningen viser stor Fremgang i Hemnes og Dønnes,
angives at være gaaet noget frem i 23 Herreder og at være uforandret for de
øvrige. Erfaringen viser, at Turnips kan henregnes til Nordlands aarsikreste
Akervækster og er den Plante, der ved rationelt Stel giver de største Avlinger
pr. Ar.
Det til kunstig Eng udlagte Areal angives at være noget udvidet for
samtlige Herreder og at give sikrere Avlinger, fordi der sættes storre Krav til
Tidscedfroets Kvalitet og Avlsted. Den storre Beskyttelse mod beitende Kreaturer,
som nu er bleven Engen til Del, efterat de fleste Eiendomme er indhegnet, over
ogsaa Indflydelse i Retning af storre og mere aarsikre Avlinger.
Anvendelse af Havre og Graaerter som Grenfoder tiltager jævnt og har Grimfoderavlen
for disse Egne meget stor Betydning, da Høstudbyttet for disse Planters
Vedkommende ikke opviser saa store Afvigelser som de øvrige Kulturplanter.
Man mangler Opgave over Størrelsen af det til Grønfoder Aar om andet benyttede
Areal og ligesaa for Avlingens Vedkommende; men at Gronfoderdyrkningen er gaaet
betragteligt fremad i de senere Aar er utvivlsomt, og at disse Avlinger ved sit
mere jævne Udbytte har bidraget en væsentlig Del til at udjævne de store Sprang,
som forekommer ved Høavlingerne mellem de forskjellige Aar, er en kjendt Sag.
Angaaende U d s æ cl og A vling pr. 10 Ar gives folgende Oversigt :