Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand, 1901 - 1905

6 Romsdals Amt.
He 267 405:Ton til eu Værdi Kr. 13 370 000.00
Hvede 29 Hl. - - — - 450.00
Rug • 650 _ _ - ___ _ 5 500.00
Byg 47 936 • - - — - 358 000.00
Havre 284 074 - - - — - 1 562 000.0o
Blandkorn 18 153 - - - 118 000 00
Poteter 479 666 - - - — - 1 622 650.00
Aarets samlede Grodes Værdi ca. Kr. 17 000 000.00.
I Forhold til et Middelsaar viser efter dette Hoavlingen et Overskud 40 790
Ton (2 'Mill. Kr.), Poteterne Overskud 39. 600 Hl. (Kr 150 000.00), Havre Overskud
2 800 Hl. (Kr. 15 000.00). De øvrige Kornarter et tnderskud af Kr. 10 000 00,
hvorefter der skulde være et Overskud af ca. 2 Mill. Kroner over et Middel sa
a r — 15 Millioner Kroner.
dr if ten i Forbindelse med Jordbruget er uden Sammenligning Amtets
vigtigste Næringsgren. Kun i ganske enkelte Herreder som Sande og Hero kan
maaske Fiskeriet ansees for at være vigtigere. Det lille Herred Grip (med ca.
200 Mennesker) er i en Særstilling, idet herfra udelukkende drives Fiske. —
Fædriften har i Femaarsperioden været den Gren af Jordbruget, som har paakaldt
størst Opmærksomhed, og den har derfor over det hele Amt gjort ganske væsentlige
Fremskridt. For en stor Del skyldes dette de mange Kvægavlsforeninger,
som liar faaet Fodfæste i Amtet. Kvægslaget liar i stedse storre Udstrækning
været søgt forbedret og der har været iagttaget en tidligere lidet almindelig
Planmæssighed ved Tillæg af Avlsdyr. Fodringen har gjennemgaaende været i
Bedring, og det er paatageligt, at Befolkningen har faaet 0inene op for, at kraftig
Fodring lønner sig, og at det er af Betydning, at der fodres jevnt Aaret rundt.
Anvendelsen af Kraftfoder — baade hjemmeavlet (Mel, lidt Turnips) og indkjøbt
(Bomuldsfremel, Linkagemel) — har derfor været i jevnt, omend — som foran
nævnt — svagt Stigende. Dog er der endnu langt igjen, for Kvægets Behandling
kan siges at indtage et rationelt Standpunkt med Hensyn til Behandling, Fodring
og Melkeafsætning. Saaledes har i Femaaret Fodringen fremdeles været i stor
Udstrækning for lidet jevn, tildels ogsaa for knap. Dette har maaske især
gjældt Distrikter med Fjeldbeite, hvor Gaardbrugerne let ligger under for den
Fristelse at sætte flere Kreaturer paa Vinterfoder end tilbørligt for desmere at
kunne udnytte Sommerens gode Beiter. Paa den anden Side melder Fogden i
Sondmor, at Fjeldbeitning almindelig er ophørt i Skodje og Vatne, hvilket han
mener vil vise sig heldigt i flere Henseender. I visse Herreder — tilføjer Fogden —
samt paa Øerne, hvor Kreaturerne holdes gaaende ved Gaarden Aaret rundt, staar
Melkeafkastningen i Sondmor forholdsvis høiest pr Ko. Forovrig har Sæterbruget
været omtrent uforandret, — muligens lidt mindre. Saaledes melder Lensmanden
i Boise, at det dersteds har været i Aftagende, hvilket formentlig liar sin naturlige
Forklaring i den rige Anledning, som dette Distrikt har til fordelagtig Afsætning
af Fjøsets Produkter i Turistsæsonen. — Om Sæterbruget i Nordmer
meddeler Fogden, at man fremdeles har lidt under den gamle Ordning, at Udbyttet
af Husbondens og hver enkelt Husmands Kjør maa holdes særskilt for sig.