Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

More documents

Recommendations

Info

En svensk undersøgelse viser, at skoleklasser på forhånd klassificeres som mere eller mindre besværlige afhængigt af antallet af tosprogede drenge. Det, siger undersøgelsen, risikerer at skabe en negativ selvopfyldende profeti om uddannelsesmæssige evner hos eleverne. Netværk spiller desuden en rolle Etniske minoritetskvinder har i mindre grad kontakter med majoritetsbefolkningen end etniske minoritetsmænd. Dels har de i mindre grad danske venner, og dels har de færre udadvendte aktiviteter. Givet er, at kontakt med danskere øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse, og at mangel på sådanne kontakter er en større barriere for etniske minoritetskvinder end etniske -mænd. Netværk med personer i egen etnisk gruppe kan også have en positiv indflydelse på sandsynligheden for at være i beskæftigelse, især i de grupper, som har en høj andel af selvstændige. Det kan måske være med til at forklare det lavere beskæftigelsesniveau blandt kvinderne, hvis disse netværk i højere grad anvendes af etniske minoritetsmænd end af etniske minoritetskvinder. Etniske minoriteter mangler ofte tætte familienetværk i Danmark, som kan aflaste med børnepasning på skæve tidspunkter, idet en del af familien (fx børnenes bedsteforældre) bor i oprindelseslandet. Givet traditionelle kønsrollemønstre, må dette antages især at have negativ betydning for kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse. RESUME 9
KAPITEL 1 BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelsens baggrund og formål Antallet af indvandrer og efterkommere i Danmark er næsten tredoblet i de seneste 25 år. I 1980 var der omkring 150.000 indvandrere og efterkommere i Danmark mod omkring 430.000 i 2003. Stigningen er hovedsageligt drevet af en stigning i indvandringen fra ikke-vestlige lande, jf. figur 4 og 5 i bilaget. De indvandrere, som er kommet til Danmark, er meget forskellige med hensyn til fx indvandringsårsag, uddannelsesbaggrund, beskæftigelseshistorie, og om de allerede har et socialt netværk i Danmark på indvandringstidspunktet. De har derfor også forskellige forudsætninger for at deltage i de forskellige dele af samfundslivet i Danmark, herunder uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og foreningslivet. Selvom mange klarer sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og hurtigt bliver selvforsørgende efter ankomsten til Danmark, er der mange, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Blandt ikke-vestlige indvandrere var 52 pct. af mændene og 38 pct. af kvinderne i beskæftigelse i 2003. Sammenlignet hermed var 79 pct. af de danske mænd og 72 pct. af de danske kvinder i beskæftigelse (se www.statistikbanken.dk). Ud over at vise, at ikke-vestlige indvandrere generelt har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, illustrerer tallene også, at der er større forskelle mellem kønnene med hensyn til andel i beskæftigelse for indvandrerne end danskerne. Efterkommere og indvandrere, som er kommet til Danmark i skole- eller førskolealderen, får i mindre grad end jævnaldrende danskere en erhvervskompetencegivende uddannelse (se fx Hummelgaard et al., 1998). Også i uddannelsessystemet findes der kønsforskelle. Undersøgelser viser, at etniske minoritetsdrenge har et højere frafald i uddannelsessystemet end etniske minoritetspiger, mens der ikke findes de samme kønsforskelle for danske unge (jf. Jakobsen og Rosholm, 2003 og Colding et al., 2004). 10 BAGGRUND OG FORMÅL
Page 1 and 2: KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
Page 3 and 4: INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Etniske m
Page 5: FORORD Uddannelse, arbejde og foren
Page 8 and 9: for indvandrere end for danskerne,
Page 12 and 13: De fleste undersøgelser viser, at
Page 14 and 15: tropologiske kvalitative undersøge
Page 16 and 17: Herefter beskrives kort etniske min
Page 18 and 19: Tabel 2 Procentvis fordeling på h
Page 20 and 21: Unge indvandrere og efterkommeres v
Page 22 and 23: Tabel 5 Procentvis fordeling på er
Page 24 and 25: kvinder en gymnasial uddannelse, me
Page 26 and 27: dannelser, der er populære blandt
Page 28 and 29: Etniske minoritetskvinders og -mæn
Page 30 and 31: grund, i lighed med Danmark, har et
Page 32 and 33: information (Ministeriet for Flygtn
Page 34 and 35: pladser i visse mandedominerede bra
Page 36 and 37: evne og evne til loyalitet især ov
Page 38 and 39: Den sociale kontrol kan derfor båd
Page 40 and 41: dannelsesforløb og i højere grad
Page 42 and 43: de unge presses til uddannelsesvalg
Page 45 and 46: KAPITEL 3 ARBEJDSMARKEDET Etniske m
Page 47 and 48: kvinderne. Blandt de 20-54-årige e
Page 49 and 50: skere. Både mandlige og kvindelige
Page 51 and 52: var omkring 55 pct. af indvandrerne
Page 53 and 54: Fordeling på jobtyper Det danske a
Page 55 and 56: er kvinderne eller mændene som i s
Page 57 and 58: ning for den enkeltes muligheder fo
Page 59 and 60: hensyn til disse kvalifikationer og
Page 61 and 62:
intern uddannelse, da personlige an
Page 63 and 64:
En tredje forklaring er, at kvinder
Page 65 and 66:
Schmidt og Jakobsen (2004) finder o
Page 67 and 68:
overskud til at engagere sig i kurs
Page 69 and 70:
lie- og arbejdsliv, og at de unge,
Page 71 and 72:
kelte fremgår af flere undersøgel
Page 73 and 74:
drerkvinder sammenlignet med jævna
Page 75 and 76:
Især etniske minoriteter med oprin
Page 77 and 78:
KAPITEL 4 FORENINGSLIV Etniske mino
Page 79 and 80:
eninger, men i de norske og svenske
Page 81 and 82:
udadvendte aktiviteter (Schmidt, 20
Page 83 and 84:
er i centrum. Det kan betyde mindre
Page 85 and 86:
5. Manglende forståelse for foreni
Page 87 and 88:
KAPITEL 5 KONKLUSION OG PERSPEKTIVE
Page 89 and 90:
• Kønsrollemønstre og holdninge
Page 91 and 92:
væk fra uddannelsessystemet, hvor
Page 93 and 94:
ske en opblødning i kønsroller ov
Page 95 and 96:
fektiv og mindre relevant for arbej
Page 97:
-kvinder. Herunder netværkets bety
Page 100 and 101:
Figur 5 Udviklingen i antal efterko
Page 102 and 103:
Tabel 13 (fortsat) Fra Fuldført er
Page 104 and 105:
Colding, B., H. Hummelgaard og L. H
Page 106 and 107:
Hummelgaard, H., L. Husted, H.S. Ni
Page 108 and 109:
Liden, H. (2001) ’Innvandrerorgan
Page 110 and 111:
Pedersen, S. (2000) ’Indvandrerne
Page 112 and 113:
Thomsen, H.M. og M. Moes (2002) Kom
Page 115 and 116:
KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
show all

Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?