Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

svensk national identitet, hævder forfatterne til disse publikationer og er blevet
brugt til at skabe en opdeling mellem svenskere og udlændinge (Towns, 2002, de
los Reyes, 2001). Det betyder, at både mænd og kvinder med anden etnisk baggrund
opfattes som problematiske på arbejdspladser og praktikpladser på grund af
deres kønsrollemønster, men at mændene rammes hårdest, fordi de opfattes som
undertrykkere i det patriarkalske familiemønster (Knocke og Hertzberg, 2000 og
Lødding, 2003). På mange måder ligner Danmark antageligt Sverige i den måde ligestillingsidealet
indgår i vores nationale selvforståelse. Det kunne måske være
gavnligt at tage en diskussion om, hvorvidt forskellene med hensyn til ligestilling
mellem danskerne og de ikke vestlige udlændinge altid bygger på reelle forskelle,
eller om der i nogle tilfælde er tale om stereotype forestillinger om vores ligestilling
og deres uligestilling.
Nogle kvinder i Knocke og Hertzbergs undersøgelse forklarer deres fordele i forhold
til mændene med, at de med deres kvindelige udseende kan opveje deres etnicitet,
men at dette forhold er afhængigt af, hvorvidt kvinderne bar muslimsk tørklæde
mm. eller ej (Knocke og Hertzberg, 2000). Kvinder med tørklæder opfattes
som mere etniske og kulturelt afvigende, og disse kvinder identificerer sig i lighed
med en stor del af mændene med anden etnisk baggrund i mindre grad med det
svenske samfund og i højere grad med deres forældres hjemlande. Det betyder dog
ikke, at muslimske kvinder, der bruger tørklæder ikke integrerer sig i uddannelsessystemet
og ikke ofte klarer sig godt. Knocke og Hertzberg viser også, at kvinderne,
ved at kombinere det muslimske tørklæde med gode uddannelsespræstationer,
aktivt søger at modbevise de negative forestillinger, som hersker blandt nogle i
majoritetssamfundet om muslimske kvinders præstationer og muligheder i uddannelsessystemet
(ibid.).
Problemer med at skaffe praktikpladser
Manglende netværk og kønsbestemte uddannelsesvalg gør det vanskeligt at
få praktikpladser
Den danske forskning tyder på, at problemerne med frafald på de erhvervsfaglige
uddannelser ofte skyldes mangel på/besvær med at få praktikpladser, og at disse
problemer rammer mænd mere end kvinder, bl.a. fordi de to køn vælger forskellige
uddannelser (Nævnet for etniske ligestilling, 1996, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, 2004, Schmidt og Jakobsen, 2000, Mehlbye et al.,
2000 og Hummelgaard et al., 2002). I Sverige er skellet mellem erhvervsfaglige og
gymnasiale ungdomsuddannelser ikke så skarpt, og vi har ikke fundet analyser af,
hvilke ungdomsuddannelsesretninger, der har størst frafald blandt etniske minoriteter.
Det har vi til gengæld i den norske litteratur, der i det store og hele bekræfter
det billede, vi ser i Danmark. Frafaldet er også i Norge særligt stort på de erhvervsfaglige
ungdomsuddannelser og endnu større blandt de, der søger praktik-
32 UDDANNELSE