Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

vi ser stadig, at kvinderne på de lange videregående uddannelser klarer sig lidt dårligere
end mændene. Det generelle billede viser dog, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund
i dag er bedre integrerede i uddannelsessystemet end mænd med
samme baggrund. Som vi beskrev i forrige afsnit, kan det skyldes, at mændene er
mere udsatte for diskrimination.
Det er dog også muligt, som en del forskere peger på, at forklaringen på kvindernes
bedre uddannelsespræstationer skal findes i den måde henholdsvis mænd og
kvinder opdrages på i nogle indvandrerfamilier, og at den sociale kontrol, som
kvinderne underkastes, hjælper dem til at gennemføre en uddannelse. Kvinderne
har i langt mindre grad end mændene frihed til at deltage i et skandinavisk ungdomsliv.
Deres adfærd kontrolleres for at undgå, at de opfører sig på en måde, der
kan bringe skam over familien, men det betyder, at de opholder sig mere i hjemmet
og har mere tid til at lave lektier (Seeberg, 2002a og Mørck 1998). Pigerne er
dog også, som det beskrives nærmere i kapitel 4, mere forpligtede på det huslige
arbejde i hjemmet, hvilket måske kan tage tid fra skolearbejdet (jf. Schmidt, 2002).
Skolen bliver for kvinderne et legitimt sted at opholde sig i det offentlige rum,
hvor de for en tid kan reducere familiens kontrol. Flere taler om, at uddannelse for
en del kvinder bliver en frigørelsesstrategi for at udskyde et arrangeret ægteskab og
dermed bliver en måde at opnå større kontrol over eget liv (Knocke og Hertzberg,
2000, Seeberg, 2002 og Mørck, 1998).
Derudover hævder de norske forskere Pihl (1998) og Lødding (2003), at kvinderne
med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad end mændene formår at være i overensstemmelse
med de krav, det moderne samfund stiller. Deres kønsroller og fritidsaktiviteter
er bedre i overensstemmelse med de krav, der stilles i uddannelsessystemet
og mere bredt informationssamfundet. Kvinderne stiller sig desuden
større uddannelsesmål end mændene (Pihl, 1998 og Lødding, 2003). I takt med at
kvinderne klarer sig bedre i skolesystemet, bliver holdningen blandt forældrene
også mere positiv og længerevarende uddannelser for kvinder forbindes i højere
grad end tidligere med stolthed og prestige (Knocke og Hertzberg, 2000 og Mehlbye
et al., 2000).
Der er dog stadig tilfælde, hvor uddannelsesønsker og frigørelsesønsker kolliderer
med den sociale kontrol, som de unge kvinder er underlagt, fx i forhold til at deltage
i sociale aktiviteter uden for skoletid. Det kan fx være vanskeligt for pigerne
at få lov at deltage i fester, overnatningsture mm. Det kan betyde at etniske minoritetselever
isoleres på uddannelsesstederne (Knocke og Hertzberg, 2000, Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2004b, Mørck, 1998 og Seeberg,
2002a).
36 UDDANNELSE