Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

for en feminin spillestil. Det betyder også, at pigernes forældre i højere grad accepterer
denne sportsgren i forhold til, hvis de havde valgt at spille fodbold (Fundberg,
2003).
Flydende overgange mellem organiseret og uorganiseret fritidsliv er også et princip,
der arbejdes med i danske integrationsprojekter, fx i Ishøj, der som led i projekt
’Byen ved Stranden’ - et projekt delvist finansieret af Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration - arbejder med at lade foreningsmedarbejdere stå
for uformelle og uforpligtende arrangementer i tilknytning til boligområderne for
at tiltrække børn og unge med anden etnisk baggrund til foreningslivet. Børnene
og deres forældre kan derved få en fornemmelse af, hvad foreningernes aktiviteter
går ud på uden på forhånd at skulle melde sig ind i en forening (www.ishoj.dk).
Ved at tage udgangspunkt i boligområdet og uorganiserede aktiviteter kunne man
også forestille sig, at de netværk, som ofte er en forudsætning for at blive foreningsaktiv,
kan skabes. Derudover kan en større synliggørelse af foreningerne i
boligområdet være en måde at øge forældrenes tryghed og kendskab til foreningernes
aktiviteter.
I en undersøgelse af etniske minoritetskvinders deltagelse i politiske kvindeforeninger
anbefales det ligeledes, at mobilisere og organisere etniske minoritetskvinder
gennem personlig kontakt, der hvor kvinderne er. Personlig kontakt og rollemodeller
er vigtige for en øget foreningsaktivitet hos de etniske minoritetskvinder
(Siim, 2003).
Social kontrol af de etniske minoritetspiger og modstand mod dele af dansk
foreningskultur
Nogle af de etniske minoritetspiger underlægges, som det også er beskrevet i kapitel
2, en social kontrol af bl.a. deres familie for at sikre, at de ikke foretager sig noget,
der kan bringe deres ærbarhed i tvivl og dermed plette familiens ære. Som beskrevet
influerer den sociale kontrol også på integrationen i uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet, men mest markant slår denne igennem, når det handler om
integration i aktiviteter, der ligger uden for skoletid, herunder aftenaktiviteter. Ofte
betyder det, at kvinder ikke bør være i alene selskab med mænd uden for den
nærmeste familie (Wikan, 1995, Eyrumlu, 1992, Mørck, 1998 og Siim 2003).
Mange forældre kan se en fordel i, at både deres sønner og døtre uddanner sig og
når videre i de skandinaviske samfund, end de selv har gjort, jf. kapitel 2. Anderledes
forholder det sig med deltagelse i fritidsaktiviteter og foreningsliv, hvis nødvendighed
ikke i samme grad fremstår som selvindlysende. Foreningsdeltagelse og
især organiseret idrætsdeltagelse opfattes af etniske minoriteter, i modsætning til
danskere, i højere grad som en elitær aktivitet, hvor præstation snarere end samvær
FORENINGSLIV 81