Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fang i netværk med personer fra egne etniske grupper, mens netværksrelationer<br />
med danskere er begrænset. Netværksrelationerne inden <strong>for</strong> egen etnisk gruppe giver<br />
kun i begrænset omfang adgang til beskæftigelse, da meget få somalier <strong>og</strong> tamilere<br />
er i beskæftigelse (jf. Bjørn et al., 2003 <strong>og</strong> Tilia, 1996).<br />
Andelen af selvstændige er meget høj i n<strong>og</strong>le etniske minoritetsgrupper (fx blandt<br />
mændene fra Tyrkiet <strong>og</strong> Pakistan). Den høje andel selvstændige kan skabe et arbejdsmarked<br />
<strong>for</strong> etniske minoriteter, som har ringe kendskab til det danske spr<strong>og</strong>,<br />
men gode <strong>for</strong>bindelser til arbejdsgivere med etnisk minoritetsbaggrund (jf. Rezaei,<br />
2003). En undersøgelse viser, at disse arbejdsgivere <strong>for</strong>etrækker at ansætte personer<br />
med samme oprindelse som dem selv (jf. Rezaei, 2003). Dvs., at der er ved at<br />
blive skabt en række del-arbejdsmarkeder, hvor etniske grupper beskæftiger hinanden.<br />
Som beskrevet tidligere i dette kapitel opnår indvandrermændene hurtigere beskæftigelse<br />
efter ankomsten til Danmark end kvinderne (jf. Bjørn et al., 2003 <strong>og</strong><br />
Schmidt <strong>og</strong> Jakobsen, 2004). Ifølge Bjørn et al. (2003) opnår mænd fra Tyrkiet<br />
meget hurtigt beskæftigelse efter ankomsten til Danmark, mens kvinder fra Tyrkiet<br />
kun langsomt kommer ind <strong>på</strong> arbejdsmarkedet (ca. 65 pct. af mændene mod 35<br />
pct. af kvinderne er i beskæftigelse 5 år efter ankomsten til Danmark). En mulig<br />
<strong>for</strong>klaring <strong>på</strong> dette mønster er, ifølge Schmidt <strong>og</strong> Jakobsen, at det først <strong>og</strong> fremmest<br />
er manden, som har ansvaret <strong>for</strong> <strong>for</strong>sørgelsen af familien, <strong>og</strong> at familiesammenførte<br />
i højere grad udnytter deres netværk til at hjælpe de familiesammenførte<br />
mænd i arbejde end de familiesammenførte kvinder. Om dette <strong>og</strong>så er den rigtige<br />
<strong>for</strong>klaring, kræve videre empiriske analyser.<br />
Et stærkt netværk, fx blandt indvandrerkvinderne kan <strong>og</strong>så mere indirekte <strong>på</strong>virke<br />
kvindernes beskæftigelsesmuligheder. Fx kan kvinderne bruge de andre kvinder i<br />
netværket til børnepasning, så kvindens muligheder <strong>for</strong> at deltage i kurser <strong>og</strong> arbejde<br />
øges (jf. Bjørn et al., 2003 <strong>og</strong> Wingborg, 1998). Dette er måske særlig relevant,<br />
hvis n<strong>og</strong>le etniske minoritetskvinder, som tidligere beskrevet, er utrygge ved<br />
at få børnene passet i daginstitutioner.<br />
Opsamling<br />
Etniske minoritetsmænds <strong>og</strong> -kvinders deltagelse <strong>på</strong> arbejdsmarkedet<br />
Efterkommere <strong>og</strong> især indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvenser end danskere.<br />
I alle tre grupper (indvandrere, efterkommere <strong>og</strong> danskere) er kvinderne i<br />
mindre grad i beskæftigelse end mændene. Forskellene <strong>på</strong> mænd <strong>og</strong> kvinder med<br />
hensyn til andelen i beskæftigelse er meget større <strong>for</strong> indvandrere end <strong>for</strong> danskerne.<br />
Beskæftigelsesfrekvenserne er især meget lave <strong>for</strong> de 20-39-årige indvan-<br />
ARBEJDSMARKEDET 71