Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

vær for enten kvinder eller mænd, støtte til gruppens unge, kulturelle aktiviteter og
sportsaktiviteter er de primære opgaver i flertallet af foreningerne, mens op mod 40
pct. varetager kontakt med kommunen på den etniske/nationale gruppes vegne. Undervisning
står også på programmet i op mod halvdelen af foreningerne. Det drejer sig
både om undervisning i dansk og danske forhold og i hjemlandets sprog og kultur. De
etniske minoritetsforeninger kan derfor karakteriseres som værende både sociale og
politiske i deres sigte.
Vi har her medtaget såvel sociale som politiske foreninger for etniske minoriteter
og danske foreninger. Der er i princippet ingen anden afgrænsning af foreningerne,
end at de er organiserede efter danske foreningsprincipper. Selvom man ikke
kommer i kontakt med danskere gennem ens foreningsdeltagelse, kan en forening
alligevel bidrage til individets integration ved, at man inden for det etniske netværk
udveksler viden om det danske samfund.
Ikke alle foreninger bidrager dog nødvendigvis til integration. Særligt når vi ser på
etniske minoriteter og andre subkulturer i samfundet, kan en intern organisering
og intern integrering i nogle tilfælde betyde, at spørgsmålet om gruppens identitet,
dvs. modsætningerne mellem minoritetens og majoritetens identitet, bliver vigtigere
end relationerne til majoritetssamfundet. Nogle etniske minoritetsforeninger
kan derfor blive mere marginaliserende end egentlig integrerende (Lidén, 2001).
I forhold til nyligt tilkomne indvandrere kan integration i foreningslivet, hvor man
lærer det danske sprog og danske spilleregler uden på forhånd at skulle have bestemte
kvalifikationer, måske være et springbræt i forhold til en videre integration i
samfundet. Visse undersøgelser betvivler dog, at foreningslivet kan fungere som et
sådant springbræt og hævder, at det oftest er sådan, at netværkene kommer før
foreningsdeltagelsen, og at de fleste, der deltager i foreningslivet i et nyt land, i
forvejen har relationer fra fx uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet (Ørnulf,
2001 og Strandbu, 2002).
Vores viden om sammenhængen mellem integration i foreningslivet, i uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet er meget begrænset. Det gælder især, når
kønsperspektivet er medtaget. Når man ønsker at bruge foreningerne til at integrere
de etniske minoriteter, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken type af foreninger
man fra politisk side ønsker, skal varetage denne integrationsopgave. Desuden er
det vigtigt at få klarhed over, hvilke foreninger der bidrager til integrationen, og
hvordan de gør det. Forskningen i etniske minoritetskvinders og -mænds integration
i foreningslivet er ikke dækkende for alle typer af foreninger. Der er fortrinsvis
fokuseret på foreninger for etniske og nationale minoritetsgrupper i Danmark
og på idrætsforeninger. De kvantitative oversigter over etniske minoritetsmænds
og -kvinders deltagelse i foreninger refererer derfor mest til disse to typer af for-
FORENINGSLIV 77