Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

dannelsesforløb og i højere grad får ro til at vælge en uddannelse, som de har interesse
for og kan magte (Seeberg, 2002).
Seeberg hævder altså, at forældrene og deres ønsker og forventninger spiller en
større rolle for mændenes end for kvindernes uddannelsesvalg. Integrationsministeriets
tænketank påpeger, at etniske minoritetsunger er mere påvirkede af deres
forældre med hensyn til uddannelsesvalg end danske unge, og at dette kan være en
ulempe, hvis de etniske minorietsforældrene har et meget begrænset kendskab til
det danske uddannelsessystem. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,
2004b). I andre publikationer hævder de unge, at forældrene hovedsageligt
spiller en følelsesmæssig og moralsk støttende rolle for valg af uddannelse, men at
den faglige information mest hentes hos studievejledere, lærere mv. Valget af uddannelse
er i sidste ende op til den unge selv, og her hævdes det, at unge med indvandrerbaggrund
på mange måder er mere målrettede i deres uddannelsesvalg i
forhold til samfundets behov end danske og andre skandinaviske unge (Ejrnæs og
Tireli, 1992, Mehlbye et al., 2000, Seeberg, 2002a og Opheim og Støren, 2001).
Om og hvordan forældrenes interesse og ambitioner på vegne af deres børn med
hensyn til uddannelse er en fordel eller en ulempe for de unges uddannelsesvalg,
kan være vanskeligt at afgøre, men kunne måske være interessant at undersøge
nærmere.
Opsamling
Beskrivelse af etniske minoriteter i uddannelsessystemet
I kapitel 2 har vi set, hvordan kvinder med etnisk minoritetsbaggrund gennemgående
klarer sig bedre end mændene med samme baggrund i uddannelsessystemet.
Generelt klarer etniske minoriteter sig dog ringere i uddannelsessystemet, og man
må derfor gå ud fra, at der eksisterer barrierer for både mænd og kvinder med anden
etnisk baggrund her. Blandt etniske minoriteter får ca. 50 til 60 pct. af mændene
en ungdomsuddannelse imod 62 til 73 pct. af kvinderne. Efterkommerne får
i højere grad end unge, der er indvandret i skolealderen en ungdomsuddannelse.
Blandt danske unge får ca. 79 pct. af begge køn en ungdomsuddannelse. Når etniske
minoritetsmænd i mindre grad får en ungdomsuddannelse, skyldes det især, at
de har et højere frafald end kvinderne undervejs i uddannelsesforløbet. Frafaldet
sker især på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.
Der er forholdsvis få unge med etnisk minoritetsbaggrund, der fortsætter på en
erhvervskompetencegivende uddannelse, og her ser det ud til, at etniske minoritetskvinder
i højere grad fuldfører de korte- og mellemlange uddannelser, mens
mændene i lidt højere grad fuldfører de lange videregående uddannelser. Samlet
UDDANNELSE 39