Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

6. Manglende netværk
1. Som det fremgik af kapitel 2, har både efterkommere og indvandrere mindre
uddannelse end jævnaldrende danskere. Da uddannelse øger sandsynligheden for
at opnå beskæftigelse, er dette en barriere for etniske minoriteters deltagelse på arbejdsmarkedet.
For indvandrernes vedkommende er det især kvinderne, der mangler
uddannelse, mens kvinderne opnår mere uddannelse end mændene blandt efterkommerne.
Betydningen af uddannelse varierer dog tilsyneladende også for indvandrere og efterkommere.
Uddannelse synes at have en mere positiv effekt på beskæftigelsen
for kvinder end mænd blandt indvandrerne. Dette kan måske forklares med, at de
forholdsvis få kvinder, der har en uddannelse, kommer fra bestemte sociale miljøer,
som har et mindre traditionelt syn på kønsroller eller, at de kvinder, der har
uddannelse, har et særligt stort behov for at få brugt deres uddannelse. Omvendt
tyder undersøgelser på, at effekten af uddannelse er svagere for kvinder end mænd
blandt efterkommerne. En mulig forklaring herpå er, at forældrenes holdninger til
kvinders roller er en barriere for de kvindelige efterkommeres arbejdsmarkedsdeltagelse
efter end uddannelse.
2. Blandt efterkommere og indvandrerne, der er kommet til Danmark før de blev
13 år gammel, har mændene og kvinderne omtrent samme niveau af danskkundskaber.
Blandt de indvandrere, som kom til Danmark som 13-årige eller senere,
har kvinderne noget ringere danskkundskaber end mændene på trods af, at undersøgelser
viser, at mænd og kvinder er lige motiveret til at lære sproget.
Der er flere forklaringer på, at kvinderne har ringere danskkundskaber end mændene.
En forklaring er, at kvinderne bliver forhindret i at deltage i sprogkurser på
grund af graviditet og barsel. Det kan enten betyde, at de helt afbryder kurserne eller,
at de får flere pauser i kurserne. Pauser på grund af barsel kan betyde, at kvinderne
starter forfra på danskkurserne flere gange. En anden forklaring på kvindernes
ringere danskkundskaber er, at kvinderne i mindre grad anvender sproget i
hverdagen. De er i mindre grad i beskæftigelse end mændene, og beskæftigelse kan
være vigtig for udvikling af sprogfærdigheder. Derudover bruger de også i mindre
omfang end mændene deres sprogfærdigheder i dagliglivet. Det sidste kan sandsynligvis
forklares med, at mænd har en mere udadvendt rolle i forhold til samfundet
end kvinder.
3. Kønsrollemønstre har betydning for mænds og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
I nogle etniske minoritetsgrupper er det en meget udbredt opfattelse, at
kvinder med børn i alderen 0-3 år ikke bør have arbejde uden for hjemmet, mens
det er mere acceptabelt at arbejde uden for hjemmet, når børnene er blevet ældre.
ARBEJDSMARKEDET 73