Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

Også i Sverige deltager piger med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad end
drenge med samme baggrund i organiserede fritidsaktiviteter. Det gælder dog især
piger, der selv er indvandrede, mens efterkommerpigernes deltagelse i fritidsaktiviteter
i højere grad nærmer sig svenske pigers aktivitetsniveau. Drengene tager hurtigere
fritidsaktiviteterne til sig, og efterkommerne deltager generelt i lige så høj
grad som svenske drenge i fritidsaktiviteter. Piger, der er født i et mellemøstligt
land deltager ikke i nær samme grad som svenske piger i foreningslivet (Ericsson
og Poikolainen, 1995)
Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund deltager altså i mindre grad end mænd i
foreningslivet, hvad enten det drejer sig om foreninger for etniske minoriteter eller
danske sportsforeninger. Forskellene mellem etniske minoritetspiger/kvinders og
drenge/mænds foreningsdeltagelse er blevet debatteret i forskellige sammenhænge
og som et forsøg på at løse problemerne, er klubber udelukkende for piger er
skudt op mange steder i landet. Ligeledes er der opmærksomhed på problemet
med at oprette samlingssteder for kvinder i flere etniske miljøer. Det gælder især i
den tyrkiske gruppe (Togeby, 2003). En lignende udvikling ses i Norge, hvor flere
moskeer i højere grad, end hvad der er tradition for i hjemlandene, åbner op for at
lade kvinder følge gudstjenesten (Predelli, 2003).
Barrierer
Kønsopdelte roller i familien
Barriererne, der står i vejen for kvinders deltagelse i foreningslivet, ligner til en vis
grad de barrierer, som gør sig gældende på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Først og fremmest ser vi, at den kønsbestemte arbejdsdeling i hjemmene betyder,
at etniske minoritetskvinder ofte angiver, at de ikke har tid til at deltage i udadvendte
aktiviteter som fx foreningsliv (Siim, 2003 og Schmidt, 2002). Mænd med
etnisk minoritetsbaggrund er i højere grad på arbejdsmarkedet end kvinderne,
hvilket også betyder, at kvinderne bærer et større ansvar for husarbejdet og børnene
end mændene. Som beskrevet, har mænd med etnisk minoritetsbaggrund i
højere grad end andre arbejde på skæve tidspunkter, hvilket kan være med til at
forklare, hvorfor kvinderne ofte har hovedansvaret for det huslige arbejde. Der er
dog også forholdsvis specifikke delvist kulturbestemte normer for, hvilket arbejde
etniske minoritetspiger/kvinder og etniske minoritetsdrenge/mænd påtager sig i
hjemmet. Kvinder og piger har i højere grad en forpligtelse til at lave husarbejde,
mens drenge/mænd i højere grad kan påtage sig arbejdet af lyst. Det har at gøre
med, at kvinders status i højere grad afhænger af, hvordan de holder deres hjem,
mens mænds status i højere grad er forbundet til deres erhvervsarbejde og andre
FORENINGSLIV 79