Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

I forhold til ovenstående holdninger om børnepasning og kvinders rolle i den henseende,
er det dog for det første værd at bemærke, at de etniske minoriteters holdninger
også kan genfindes blandt danskere, nordmænd og svenskere. Næsten en
tredjedel af nordmændene mener, at kvinder med meget små børn ikke bør arbejde
uden for hjemmet, og der er uden tvivl også danskere med denne holdning.
Endvidere viser analyser af holdninger til ligestilling, at der også i den danske befolkning
er flere kvinder end mænd som ønsker ligestilling mellem kønnene.
Der er forskel på generationerne med hensyn til holdninger omkring kønsroller og
arbejds- og familieliv. De ældre indvandrerkvinder, som kom til Danmark som
voksne (fx kvinderne, som kom til Danmark fra Tyrkiet i 1970’erne for at blive
familiesammenført med deres ægtefæller) identificerer sig i høj grad med familien,
mens deres døtre, som er opvokset i Danmark, også identificerer sig med lønarbejde.
Nogle af de unge piger oplever et pres fra forældre med hensyn til valg omkring
arbejde og familiedannelse. Presset kan handle om, at man som kvinde bør
arbejde mindre eller holde op med at arbejde, når man gifter sig og får børn. Det
kan også handle om, at kvinderne ikke må få arbejde, som ligger for langt fra
hjemmet, som er placeret om aftenen eller på en arbejdsplads med mange mænd.
Undersøgelser viser dog, at flere af de unge piger forhandler sig frem til en udvidelse
af rammerne for deres arbejdsmarkedsdeltagelse, på samme måde som de
udvider deres muligheder i uddannelsessystemet.
Nogle etniske minoritetskvinder udtrykker en dobbelthed i form af et ønske om
både at ville arbejde og gå derhjemme. Flere af de kvinder, som udtrykker, at de
gerne vil være hjemme og tage hånd om deres børn udtrykker samtidig, at de gerne
vil arbejde og træffe folk. En motivation for at arbejde er, at kvinderne er bange
for at blive isoleret socialt, hvis de ikke arbejder. Nogle etniske minoritetskvinder
er dog utrygge ved, at deres børn passes af andre i de offentlige institutioner, hvilket
kan mindske motivationen til at arbejde. Endelig er de job, som mange af
kvinderne kan få på arbejdsmarkedet måske ikke særlige attraktive, hvilke også kan
hæmme motivationen til at søge arbejde.
Forslag til indsatsområder og videre forskning
For at øge etniske minoriteters deltagelse på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet
og i foreningslivet kan det være nødvendigt at påvirke deres holdninger til
kønsroller. Det kan være vanskeligt at bryde med sine egne forestillinger om mande-
eller kvinderoller, og det kan også være vanskeligt at påvirke andre menneskers
forestillinger om, hvordan kvinder og mænd bør leve deres liv. Under alle omstændigheder
er kønsroller ikke et statisk fænomen, men noget der løbende forandres.
Blandt de etniske minoriteter, som lever i Danmark, ser der således ud til at
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 91