Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

eninger, men i de norske og svenske undersøgelser refereres der mere bredt til fritidsaktiviteter
og foreningsdeltagelse. Det indbefatter fx i Norge etniske minoritetspigers
deltagelse i religiøse foreninger. I afsnittet om barrierer er der dog også
medtaget kvalitative undersøgelsesresultater af baggrunden for kvinders deltagelse,
eller mangel på samme, i politiske kvindeforeninger.
Oversigt over etniske minoriteters deltagelse i foreningslivet
Der er markante forskelle på etniske minoritetsmænds og -kvinders deltagelse i
foreninger. Det gælder både deres deltagelse i nationale og etniske minoritetsforeninger
og for deres deltagelse i fx danske idræts- og sportsforeninger. For de
største minoritetsgrupper i Danmark 1 viser Schmidt og Jakobsen (2000), at 30 pct.
af de Eksjugoslaviske mænd og 18 pct. af kvinderne for samme gruppe er medlem
af en Eksjugoslavisk minoritetsforening. For tyrkerne er der 44 pct. af mændene
imod 20 pct. af kvinderne, der er medlem af en forening for tyrkere i Danmark, og
for pakistanerne er tallene 17 pct. af mændene imod 6 pct. af kvinderne. Med hensyn
til sportsdeltagelse er mellem 30 og 38 pct. af mændene medlemmer af en
idrætsforening, mens kun 6 til 12 pct. af kvinderne er medlem af en sådan.
Mindre undersøgelser fra Herlev og Aalborg fra 1990 og 2003 viser, at drenge med
anden etnisk baggrund i mindst lige så høj grad som danske drenge er aktive i en
idrætsforening. Derimod er der store forskelle på henholdsvis etniske minoritetspigers
og danske pigers deltagelse i idrætsforeninger (Pedersen og Loncarevic,
1990 og Mikkelsen, 2003).
Ser vi på Norge, viser de foreliggende undersøgelser af unge etniske minoriteters
fritidsliv en markant forskel på etniske minoritetspigers og etniske minoritetsdrenges
deltagelse i fritidsaktiviteter og medlemskab af foreninger. Op mod 50 pct. etniske
minoritetsdrenge er medlemmer af en eller anden forening imod lidt over 30
pct. af pigerne. For norske unge gælder, at lidt over 70 pct. af begge køn er medlemmer
af en forening (Øia, 1998). En anden opgørelse viser, at 38 pct. af de etniske
minoritetsdrenge angiver, at de går til en fritidsaktivitet, mens kun ca. 20 pct.
af pigerne med samme baggrund gør det samme. Blandt de, der deltager i organiserede
aktiviteter uden for skoletid, er idrætsforeningerne topscorer blandt drengene,
mens pigerne mest deltager i religiøse organisationer (Pihl, 1998). Pigerne er
ikke kun mindre organiserede i deres fritidsliv end drengene. De angiver også i
mindre grad end drengene, at de har norske venner, som de ser i fritiden (Strandbu,
2002).
1 Eksjugoslavere, tyrkere og pakistanere
78 FORENINGSLIV