Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

evne og evne til loyalitet især over for deres egen gruppe, som nok i visse tilfælde
kan være en fordel i de kvindedominerede omsorgsjobs, men som ses som en
modsætning til de krav, som gælder i de mandedominerede brancher. De ’positive’
fordomme kan derfor i lighed med de negative fordomme begrænse etniske minoriteters
uddannelsesmuligheder (Lødding, 2001).
Kønsroller og værdiforankrede holdninger
Holdninger til uddannelse af kvinder
Vi ser i statistikken, at etniske minoritetskvinder i alle de tre skandinaviske lande
får mere uddannelse end mændene. Det skyldes i første omgang, at de i højere
grad gennemfører en ungdomsuddannelse og i anden omgang, at de i højere grad
gennemfører en kort eller mellemlang uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse.
På de lange videregående uddannelser gennemfører mændene i højere grad
end kvinderne.
Som tidligere beskrevet er der tale om en forholdsvis ny situation, idet de etniske
minoritetskvinder i de undersøgelser, der blev foretaget i de sene 1980’ere og tidlige
1990’ere, haltede uddannelsesmæssigt bagefter de etniske minoritetsmænd (Jeppesen,
1989 og Dæhlen, 2000).
Undersøgelser af især tyrkiske indvandrere i Skandinavien fra slutningen af
1980erne/starten af 1990erne viser en mere eller mindre direkte modstand mod eller
ligegyldighed over for uddannelse af kvinderne blandt de tyrkiske immigranter
(Eyrumlu, 1992, Jeppesen, 1989 og Schmidt og Jakobsen, 2000). For både tyrkiske
kvinders og mænds vedkommende blev erhvervsarbejde allerede i grundskolealderen
værdsat af familien. Omvendt var værdien af uddannelse ikke entydig, bl.a.
fordi der var få indvandrere fra de egne, hvor flertallet kommer fra, som har fået
succes via uddannelse og som kunne fungere som rollemodeller. I begyndelsen af
1980erne var der et ønske om at vende tilbage til Tyrkiet inden for en overskuelig
tid, og der ville en dansk uddannelse ikke være særlig anvendelig, specielt ikke for
kvinderne. Der var et ønske hos nogle forældre om, at deres børn skulle uddanne
sig, men hvis børnene ikke ønskede eller formåede at opfylde dette ønske, var der
ingen videre konsekvenser. I modsætning hertil var normerne omkring kvindernes
seksualitet særdeles stærke, og uddannelse samt deltagelse i dansk ungdomsliv blev
af nogle forældre og deres omgangskreds opfattet som en trussel mod kvindernes
ærbarhed (Eyrumlu, 1992, Goldstein-Kyaga, 1995 og Mørck, 1998).
Social kontrol af pigerne – en indirekte støtte til uddannelse?
At kvinderne generelt i dag ser ud til at få mere uddannelse end mændene betyder
sandsynligvis ikke, at situationen er skiftet for alle grupper af kvinder. Der kan
stadig være kvinder, der ikke møder opbakning i hjemmet til deres uddannelse, og
UDDANNELSE 35