Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

de betragter som typisk kvindearbejde (Knocke og Hertzberg, 2000 og Knocke,
2001) (se også kapitel 2, hvor fordomme i uddannelsessystemet diskuteres).
Barrierer i det arbejdsmarkedspolitiske system
Etniske minoritetsmænd og -kvinder har et højt ledighedsniveau og kommer derfor
ofte i kontakt med det arbejdsmarkedspolitiske system. Men ledige etniske minoriteter
møder tilsyneladende også barrierer i forbindelse med den arbejdsmarkedspolitiske
indsats. Undersøgelser fra Norge og Sverige viser, at det arbejdsmarkedspolitiske
system i de to lande er med til at reproducere traditionelle kønsroller
ved at tilbyde de etniske minoritetskvinder en kvalificering, som er mindre effektiv
og mindre relevant for arbejdsmarkedet end den mændene får tilbudt (jf. Drøpping
og Kavli, 2002), og som er rettet mod traditionelle kvindeerhverv med lav
status, såsom job, der indebærer pleje- og omsorg for andre mennesker, rengøring,
madlavning og syning (jf. Thomsson og Hoflund, 2000).
Thomssons og Hoflunds undersøgelse viser, at selvom sagsbehandlerne lægger
meget vægt på, at de møder indvandrerkvinderne som individer, handler de ofte
ud fra nogle stereotype forestillinger om, hvordan indvandrerkvinderne er. Bl.a.
har de tilsyneladende en grundlæggende antagelse om, at indvandrerkvinderne
gerne vil have og er mest kvalificeret til job inden for fx omsorgsområdet. Interview
med indvandrerkvinder, som deltager i de forskellige arbejdsmarkedspolitiske
foranstaltninger (fx praktikophold og kurser) viser dog, at mange af dem ikke ønsker
at arbejder inde for disse traditionelle kvindeområder. Flere af dem har tekniske
og naturvidenskabelige uddannelser (som ellers også er efterspurgt i Sverige),
men har svært ved at komme til at beskæftige sig med andet end pleje og omsorg,
syning og madlavning (jf. Thomsson og Hoflund, 2000).
Thomssons og Hoflunds undersøgelse viser endvidere, at kvinderne er trætte af
det sociale/arbejdsmarkedspolitiske system, som de oplever som utilfredsstillende.
Flere af de ledige indvandrerkvinder beretter, at de har deltaget i mange forskellige
tiltag, hvor de har skiftet mellem forskellige kortsigtede praktikjob, kurser og arbejdsløshedsperioder.
De føler, de går i cirkler og at det er meget svært at planlægge
fremad i livet. Dette er i kontrast til, at de dels ønsker tryghed og at beskæftige
sig med noget, de synes er meningsfuldt (jf. Thomsson og Hoflund, 2000).
Netværk
Sociale netværk kan påvirke den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning på flere måder.
En måde er gennem information, fx information om effektive jobsøgningsmetoder
og ledige jobs. Sociale netværk kan også påvirke den enkelte gennem normer,
fx normer vedrørende beskæftigelse, familiedannelse og sammenspillet mellem
familie- og arbejdsliv. At sociale netværk kan skabe jobmuligheder for den en-
ARBEJDSMARKEDET 69