Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

Familie og venners hjælp med pasning af børnene, fx uden for dagsinstitutionernes
åbningstider, eller når børnene er syge, kan lette forældrenes deltagelse på arbejdsmarkedet.
Etniske minoritetsfamilier har gennemgående et mindre netværk af
familie og venner i Danmark end danske familier og har derfor færre muligheder
end danske familier for at få deres lille barn passet, når de har brug for det. De har
især i mindre grad mulighed for at få hjælp af bedsteforældre, som ofte passer de
danske børn (Jeppesen og Nielsen, 1998). Da etniske minoritetsmænd i høj grad
arbejder på skæve tidspunkter, kan det manglende netværk til børnepasning være
en barriere for etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. En undersøgelse
blandt somaliske og marokkanske kvinder viser da også, at nogle etniske
minoritetskvinder savner kvinde- og familienetværket fra hjemlandet eller den
mulighed, det giver for aflastning i hverdagen. Hverken de somaliske eller de marokkanske
kvinder oplever, at deres mænd er en støtte i forhold til husarbejde og
børnepasning. Flere af de somaliske kvinder sagde, at kønsroller og arbejdsdelingen
i hjemmet er begyndt at blive et konfliktemne i flere somaliske familier, efter
de er kommet til Norge (Drøpping og Kavli, 2002).
Det fremgå da også af en svensk undersøgelse, at nogle etniske minoritetskvinder
synes, at det er svært at kombinere privatliv med arbejdsliv, også selvom de har
adgang til pasningsmuligheder for børnene. Flere er urolige for deres børn, mens
de er på arbejde eller i aktivering. De er bekymret for, at barnet ikke bliver forstået,
eller at personalet ikke tager hensyn til de religiøse ønsker forældrene har, mens
andre er bange for racister, pædofile eller bare det, at nogen, som de ikke kender,
skal tage sig af barnet (jf. Thomsson og Hoflund, 2000). Den gennemgåede litteratur
viser dog ikke, hvor stor en andel af forældrene, som er utrygge ved at få deres
børn passet uden for hjemmet.
En svensk undersøgelse finder en dobbelthed hos kvinderne, idet kvinderne både
gerne vil arbejde og gå derhjemme. Kvinderne siger ofte, at ”de ikke vil sidde
hjemme”. Også de som udtrykker, at de gerne vil være hjemme og tage hånd om
deres børn udtrykker samtidig, at de gerne vil arbejde og træffe folk. En motivation
for at arbejde er, at kvinderne er bange for at blive isoleret socialt, hvis de ikke
arbejder. Kvinderne vil også gerne være økonomisk uafhængig af det sociale/arbejdsmarkedspolitiske
system og af deres mænd (jf. Thomsson og Hoflund,
2000 og Thomsen og Mohl, 1998). På den anden side nævner Drøpping og Kavli
(2002), at de job, som mange af kvinderne i givet fald ville kunne få, ikke er særlig
attraktive, hverken lønmæssigt eller på anden måde, og at det også kan påvirke ønsket
om at få arbejde.
En anden problematik, som er relateret til børn er, at nogle indvandrerkvinder
med børn har svært ved at overskue dagligdagen i det nye land og derfor mangler
ARBEJDSMARKEDET 65