Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

More documents

Recommendations

Info

pakistanerne med en erhvervskompetencegivende uddannelse er 90 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne i beskæftigelse. Sammenlignet hermed er 95 af danske mænd og 90 af danske kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse i beskæftigelse. Blandt pakistanerne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er 75 pct. af mændene og kun 42 pct. af kvinderne i beskæftigelse. For indvandrerne fra Eksjugoslavien er kønsforskellene faktisk mindre end for danskerne, og blandt indvandrere fra Eksjugoslavien med en erhvervskompetencegivende uddannelse har kvinderne ligefrem en højere beskæftigelsesfrekvens end mændene. Også i Norge og Sverige har indvandrere lavere beskæftigelsesfrekvenser end majoritetsbefolkningen, og kønsforskellene er ligesom i Danmark større blandt indvandrere end i majoritetsbefolkningen (se fx Byberg, 2002, Lie, 2004, Integrationsverket, 2004 og Wadensjö, 1997). Af integrationsverkets rapport for 2003 fremgår det, at kønsforskellene især er store for indvandrere, som har en relativ kort opholdstid i Sverige, mens forskellen på mændenes og kvindernes beskæftigelsesfrekvens reduceres med stigende opholdstid (Integrationsverket, 2004). 4 Dette resultat er i god overensstemmelse med, at indvandrermænd efter ankomsten til Sverige såvel som Danmark og Norge hurtigere opnår beskæftigelse end indvandrerkvinder (jf. Integrationsverket, 2004, Byberg, 2002, og Bjørn et al., 2003). Ekberg viser, at kønsforskellene også i Sverige er meget mindre blandt efterkommerne end blandt indvandrerne (jf. Ekberg, 1997). Som tidligere vist varierer forskellene i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvenser med uddannelsesniveauet for unge indvandrere opvokset i Danmark (jf. tabel 10). Det samme er tilfældet i Norge og Sverige (jf. Drøpping og Kavli, 2002 og Ekberg og Rooth, 2004). Fx har de kvindelige indvandrere fra Mellemøsten, Asien, Latinamerika og Afrika i Sverige samlet set lavere beskæftigelsesfrekvenser end de mandlige indvandrere fra samme landegrupper. En sammenligning af akademikeres beskæftigelsesfrekvenser viser endvidere, at akademikere har væsentlige lavere beskæftigelsesfrekvenser end svenske akademikere. 5 Blandt svenskerne er der ikke forskel på mandlige og kvindelige akademikeres beskæftigelsesfrekvenser. For indvandrerne fra Mellemøsten, Asien, Latinamerika og Afrika har kvinderne med en akademisk uddannelse derimod i mange tilfælde højere beskæftigelsesfrekvenser end mændene med en akademisk uddannelse. Det gælder især blandt de indvandrere, som har opholdt sig mere end 15 år i Sverige (jf. Ekberg og Rooth, 2004). 4 For indvandrere fra Afrika i den erhvervsaktive alder, som har en opholdstid på over 20 år, har kvinderne ligefrem en højere beskæftigelsesfrekvens end mændene. Om dette resultat skyldes, at kvinderne og mændene fra Afrika er forskellig sammensat på oprindelsesland eller alder, fremgår ikke af analysen. 5 Akademiske uddannelser omfatter her ”högskolarstudier” af mindst to års varighed. Både uddannelse taget i Sverige og udlandet er medtaget i analyserne. Blandt indvandrerne fra Asien og især blandt indvandrerne fra Afrika og mellemøsten har kvinderne en lavere andel med en akademisk uddannelse end mændene, mens kvinderne blandt indvandrerne fra Latinamerika har en lidt højere andel med en akademisk uddannelse end mændene. ARBEJDSMARKEDET 51
Fordeling på jobtyper Det danske arbejdsmarked er stærkt opdelt på køn (jf. Emerek et al., 1997). Der er ikke lavet lige så systematiske analyser af hverken segmenteringen på etnicitet eller på samspillet mellem køn og etnicitet i segregeringen på arbejdsmarkedet. Forskellige undersøgelser viser dog, at indvandrere er overrepræsenteret i bestemte stillingskategorier og brancher. En sammenligning af fordelingen på stillingskategorier for indvandrere og danskere er vist i tabel 11. Indvandrerne og danskerne er opdelt efter, om de er selvstændige erhvervsdrivende, medhjælpende ægtefælle eller lønmodtagere. Lønmodtagerne er opdelt efter kvalifikationsindholdet i jobbet. ”Lønmodtagere på højeste niveau” er lønmodtagere i job, som kræver kvalifikationer på højeste niveau, hvilket vil sige længerevarende videregående uddannelser. Eksempler på job på højeste niveau er job som bygningsingeniør, læge og lærer. ”Lønmodtagere på grundniveau” er bl.a. håndværkspræget arbejde, hvor kvalifikationerne, som anvendes i jobbet, opnås gennem erhvervsfaglige uddannelser, og arbejde, hvor udførelsen af arbejdsopgaver alene forudsætter en specialviden, der kan erhverves via uddannelse på specialkurser eller direkte oplæring i forbindelse med arbejdsprocessen, fx betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. 6 ”Andre lønmodtagere” er lønmodtagere i job med det laveste kvalifikationsindhold. Det er typisk job med ukomplicerede manuelle opgaver, der i almindelighed kan indlæres ved en kort instruktion på arbejdsstedet. Sammenligningen viser, at indvandrerne i højere grad er selvstændige end danskerne. Især mændene har en høj andel selvstændige. Indvandrerne er endvidere i højere grad end danskerne placeret i job nederst i stillingshierarkiet. Det sidste gælder især indvandrerkvinderne. Vi har ikke undersøgelser, der viser, om selvstændige indvandrermænd har beskæftigelse med et lavt kvalifikationsniveau. Deres branchevalg kunne måske tyde på, at det er tilfældet. Mønstret med hensyn til fordeling på stillingsgrupper er det samme, når aldersgrupper sammenlignes. Det er dog færre selvstændige og flere med job med et lavt kvalifikationsindhold i de yngre aldersgrupper end i de ældre aldersgrupper. 6 Inddelingen i stillingskategorier er nærmere beskrevet i Danmarks Statistik (1996) 52 ARBEJDSMARKEDET
Page 1 and 2: KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
Page 3 and 4: INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Etniske m
Page 5: FORORD Uddannelse, arbejde og foren
Page 8 and 9: for indvandrere end for danskerne,
Page 10 and 11: En svensk undersøgelse viser, at s
Page 12 and 13: De fleste undersøgelser viser, at
Page 14 and 15: tropologiske kvalitative undersøge
Page 16 and 17: Herefter beskrives kort etniske min
Page 18 and 19: Tabel 2 Procentvis fordeling på h
Page 20 and 21: Unge indvandrere og efterkommeres v
Page 22 and 23: Tabel 5 Procentvis fordeling på er
Page 24 and 25: kvinder en gymnasial uddannelse, me
Page 26 and 27: dannelser, der er populære blandt
Page 28 and 29: Etniske minoritetskvinders og -mæn
Page 30 and 31: grund, i lighed med Danmark, har et
Page 32 and 33: information (Ministeriet for Flygtn
Page 34 and 35: pladser i visse mandedominerede bra
Page 36 and 37: evne og evne til loyalitet især ov
Page 38 and 39: Den sociale kontrol kan derfor båd
Page 40 and 41: dannelsesforløb og i højere grad
Page 42 and 43: de unge presses til uddannelsesvalg
Page 45 and 46: KAPITEL 3 ARBEJDSMARKEDET Etniske m
Page 47 and 48: kvinderne. Blandt de 20-54-årige e
Page 49 and 50: skere. Både mandlige og kvindelige
Page 51: var omkring 55 pct. af indvandrerne
Page 55 and 56: er kvinderne eller mændene som i s
Page 57 and 58: ning for den enkeltes muligheder fo
Page 59 and 60: hensyn til disse kvalifikationer og
Page 61 and 62: intern uddannelse, da personlige an
Page 63 and 64: En tredje forklaring er, at kvinder
Page 65 and 66: Schmidt og Jakobsen (2004) finder o
Page 67 and 68: overskud til at engagere sig i kurs
Page 69 and 70: lie- og arbejdsliv, og at de unge,
Page 71 and 72: kelte fremgår af flere undersøgel
Page 73 and 74: drerkvinder sammenlignet med jævna
Page 75 and 76: Især etniske minoriteter med oprin
Page 77 and 78: KAPITEL 4 FORENINGSLIV Etniske mino
Page 79 and 80: eninger, men i de norske og svenske
Page 81 and 82: udadvendte aktiviteter (Schmidt, 20
Page 83 and 84: er i centrum. Det kan betyde mindre
Page 85 and 86: 5. Manglende forståelse for foreni
Page 87 and 88: KAPITEL 5 KONKLUSION OG PERSPEKTIVE
Page 89 and 90: • Kønsrollemønstre og holdninge
Page 91 and 92: væk fra uddannelsessystemet, hvor
Page 93 and 94: ske en opblødning i kønsroller ov
Page 95 and 96: fektiv og mindre relevant for arbej
Page 97: -kvinder. Herunder netværkets bety
Page 100 and 101: Figur 5 Udviklingen i antal efterko
Page 102 and 103:
Tabel 13 (fortsat) Fra Fuldført er
Page 104 and 105:
Colding, B., H. Hummelgaard og L. H
Page 106 and 107:
Hummelgaard, H., L. Husted, H.S. Ni
Page 108 and 109:
Liden, H. (2001) ’Innvandrerorgan
Page 110 and 111:
Pedersen, S. (2000) ’Indvandrerne
Page 112 and 113:
Thomsen, H.M. og M. Moes (2002) Kom
Page 115 and 116:
KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
show all

Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?