Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

More documents

Recommendations

Info

ver, at de deltager eller har deltaget i et norskkursus. Selvom flere kvinder end mænd har deltaget i et norskkursus, er der samlet 30 pct. færre kvinder, der fuldfører norskoplæringen (jf. Drøpping og Kavli, 2002). Nogle af de hyppigste begrundelser for ikke at deltage i et norskkursus og til frafaldet på kurserne er job, uddannelse og omsorg for familien. Job og uddannelse vægter mere som begrundelse for mændene end kvinderne, mens omsorg for familien er den hyppigste begrundelse for kvinderne (85 pct. af dem, der angiver omsorgsopgaver som begrundelse for, at de er stoppet på kurset, er kvinder). Andre begrundelser for ikke at deltage er, at de er for gamle til at deltage, sygdom, og at man ikke har behov for at lære norsk (jf. Drøpping og Kavli, 2002). At indvandrerkvindernes rolle i reproduktionen og i familien forhindrer dem i at have fornødne lange og kontinuerlige forløb, fremgår også af andre skandinaviske undersøgelser (jf. Tilia, 1996 og Wingborg, 1998). Kvinderne lægger i højere grad end mændene vægt på sprogets betydning som social barrierebryder, hvilket måske også kan være med til at forklare, at de i mindre grad end mændene gennemfører sprogkurserne, da formelle sprogtest og fuldførelse af kurserne ikke er så væsentlige i forbindelse med sociale aktiviteter (jf. Drøpping og Kavli, 2002). En anden forklaring på kvindernes ringere sprogfærdigheder er, at kvinderne har færre udadvendte aktiviteter end mændene. Kvinderne er i mindre grad i beskæftigelse end mændene, og beskæftigelse kan være vigtig for at udvikle sprogfærdigheder. En sammenligning af mænd og kvinder i beskæftigelse viser, at der ikke er forskelle i sprogfærdigheder for disse mænd og kvinder. Blandt dem, som ikke er i beskæftigelse, har mændene dog bedre sprogfærdigheder end kvinderne. Forklaringen er, at mænd i højere grad bruger deres sprogfærdigheder i dagliglivet, hvilket sandsynligvis kan forklares med, at mænd har en mere udadvendt rolle i forhold til samfundet (jf. Drøpping og Kavli, 2002). En undersøgelse baseret på surveydata indsamlet blandt kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk i Købehavns Kommune viser også, at de ringere danskkundskaber blandt kvinderne kan skyldes, at kvinderne har færre udadvendte aktiviteter end mændene i forbindelse med husholdningsopgaver, i forhold til arbejdsmarkedet og i fritiden (jf. Schmidt, 2002 og Geerdsen et al., 2003). Kvinderne har bl.a. i mindre omfang danske venner end mændene. De kvinder, som hovedsageligt eller udelukkende har indvandrervenner, har signifikant ringere sprogkundskaber end de øvrige kvinder. En tilsvarende sammenhæng findes ikke hos mændene (Geerdsen et al., 2003). ARBEJDSMARKEDET 61
En tredje forklaring er, at kvinderne har mindre medbragt uddannelse end mændene (i hvert fald i nogle af indvandregrupperne), da der er en positiv sammenhæng mellem indvandrernes uddannelse og deres danskkundskaber (jf. Larsen, 2000 og Socialstyrelsen, 1999). Men hvad forklarer denne sammenhæng? Én mulig forklaring er, ifølge Drøpping og Kavli (2002), at de højtuddannede indvandrere er mere vant til undervisningssituationen, og at de tidligere har lært fremmedsprog, fx engelsk. Man kan også forestille sig, at de indvandrere, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er motiveret for at lære sproget, da det ofte vil være en forudsætning for, at de kan udnytte deres uddannelse i Danmark. Kønsrollemønstre, familie- og arbejdsliv Etniske minoritetsmænds og -kvinders (såvel som danske mænds og kvinders) deltagelse på arbejdsmarkedet er påvirket af kønsroller og holdninger til samspillet mellem familie- og arbejdsliv og børnepasning. Der mangler skandinaviske undersøgelser, der fokuserer på sammenhængene mellem etniske minoriteters arbejdsmarkedsdeltagelse på den en side og kønsroller samt holdninger til samspillet mellem arbejds- og familieliv på den anden side. Der er dog lavet enkelte undersøgelser, som fokuserer på nogle af disse forhold. Undersøgelsen, som er baseret på spørgeskemadata indsamlet i Norge blandt indvandrere med oprindelse i Vietnam, Chile, Somalia og Pakistan i 2000 og 2001, viser store variationer med hensyn til holdninger til kvinders erhvervsdeltagelse i forskellige livsfaser afhængigt af oprindelsesland. Det er pakistanerne som i størst omfang mener, at kvinderne ikke bør arbejde uden for hjemmet. Det gælder for alle livsfaserne (Drøpping og Kavli, 2002). Blandt pakistanerne mener omkring 80 pct., at kvinderne ikke bør arbejde uden for hjemmet, når de har børn i alderen 0-3 år, mod omkring 50 pct. af somalierne og 45 pct. af chilenerne og knap 30 pct. af nordmændene (vietnameserne ligner nordmændene med hensyn til holdninger til kvinders erhvervsdeltagelse). Omkring 40 pct. af pakistanerne mener, at kvinderne ikke bør arbejde uden for hjemmet, når de har børn i 3-6 års alderen, mens omkring 20 pct. mener, at kvinderne ikke bør arbejde uden for hjemmet, når yngste barn er begyndt i skolen eller børnene er flyttet hjemmefra (dvs., at 20 pct. mener, at kvinder - eller i hvert fald gifte kvinder - slet ikke bør arbejde uden for hjemmet). I de øvrige grupper er det mellem 0 og 10 pct. som mener, at kvinderne ikke bør arbejde uden for hjemmet efter barnet er fyldt 3 år (jf. Drøpping og Kavli, 2002). Blandt de som synes, at kvinden kan/bør arbejde, selvom hun har småbørn mente de fleste (både blandt indvandrerne og nordmændene), at kvinden bør have del- 62 ARBEJDSMARKEDET
Page 1 and 2:
KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
Page 3 and 4:
INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Etniske m
Page 5:
FORORD Uddannelse, arbejde og foren
Page 8 and 9:
for indvandrere end for danskerne,
Page 10 and 11:
En svensk undersøgelse viser, at s
Page 12 and 13: De fleste undersøgelser viser, at
Page 14 and 15: tropologiske kvalitative undersøge
Page 16 and 17: Herefter beskrives kort etniske min
Page 18 and 19: Tabel 2 Procentvis fordeling på h
Page 20 and 21: Unge indvandrere og efterkommeres v
Page 22 and 23: Tabel 5 Procentvis fordeling på er
Page 24 and 25: kvinder en gymnasial uddannelse, me
Page 26 and 27: dannelser, der er populære blandt
Page 28 and 29: Etniske minoritetskvinders og -mæn
Page 30 and 31: grund, i lighed med Danmark, har et
Page 32 and 33: information (Ministeriet for Flygtn
Page 34 and 35: pladser i visse mandedominerede bra
Page 36 and 37: evne og evne til loyalitet især ov
Page 38 and 39: Den sociale kontrol kan derfor båd
Page 40 and 41: dannelsesforløb og i højere grad
Page 42 and 43: de unge presses til uddannelsesvalg
Page 45 and 46: KAPITEL 3 ARBEJDSMARKEDET Etniske m
Page 47 and 48: kvinderne. Blandt de 20-54-årige e
Page 49 and 50: skere. Både mandlige og kvindelige
Page 51 and 52: var omkring 55 pct. af indvandrerne
Page 53 and 54: Fordeling på jobtyper Det danske a
Page 55 and 56: er kvinderne eller mændene som i s
Page 57 and 58: ning for den enkeltes muligheder fo
Page 59 and 60: hensyn til disse kvalifikationer og
Page 61: intern uddannelse, da personlige an
Page 65 and 66: Schmidt og Jakobsen (2004) finder o
Page 67 and 68: overskud til at engagere sig i kurs
Page 69 and 70: lie- og arbejdsliv, og at de unge,
Page 71 and 72: kelte fremgår af flere undersøgel
Page 73 and 74: drerkvinder sammenlignet med jævna
Page 75 and 76: Især etniske minoriteter med oprin
Page 77 and 78: KAPITEL 4 FORENINGSLIV Etniske mino
Page 79 and 80: eninger, men i de norske og svenske
Page 81 and 82: udadvendte aktiviteter (Schmidt, 20
Page 83 and 84: er i centrum. Det kan betyde mindre
Page 85 and 86: 5. Manglende forståelse for foreni
Page 87 and 88: KAPITEL 5 KONKLUSION OG PERSPEKTIVE
Page 89 and 90: • Kønsrollemønstre og holdninge
Page 91 and 92: væk fra uddannelsessystemet, hvor
Page 93 and 94: ske en opblødning i kønsroller ov
Page 95 and 96: fektiv og mindre relevant for arbej
Page 97: -kvinder. Herunder netværkets bety
Page 100 and 101: Figur 5 Udviklingen i antal efterko
Page 102 and 103: Tabel 13 (fortsat) Fra Fuldført er
Page 104 and 105: Colding, B., H. Hummelgaard og L. H
Page 106 and 107: Hummelgaard, H., L. Husted, H.S. Ni
Page 108 and 109: Liden, H. (2001) ’Innvandrerorgan
Page 110 and 111: Pedersen, S. (2000) ’Indvandrerne
Page 112 and 113:
Thomsen, H.M. og M. Moes (2002) Kom
Page 115 and 116:
KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
show all

Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?