Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

ning for den enkeltes muligheder for at begå sig på det danske arbejdsmarked. I
økonomisk teori benyttes betegnelsen human kapital for de kundskaber og erfaringer,
et individ besidder. Ikke al human kapital, som indvandrere har opnået i
oprindelseslandet, kan anvendes i Danmark.
Nogle former for human kapital er landespecifikke, mens andre er generelle. Landespecifik
human kapital øger kun (eller hovedsageligt) produktiviteten i det land,
hvor investeringen foretages. Det danske sprog er et eksempel på landespecifik
human kapital, men erhvervsuddannelser kan også være mere eller mindre landespecifikke
(fx vil dele af en juridisk uddannelse være landespecifik). Dette betyder,
at indvandrere ofte mangler nogle færdigheder ved ankomsten til Danmarks, som
er væsentligt for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, hvilket er med til
at forklare, at opholdstiden har så stor betydning for indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning
(jf. Jakobsen, 2004).
Scott (1999) og Rosholm, Scott og Husted (2000) argumenterer endvidere for, at
betydningen af landespecifik human kapital er øget i de sidste årtier, da den økonomiske
og teknologiske udvikling har ændret kravene til arbejdskraftens kvalifikationer.
Ud over at kravene til uddannelsesmæssige kvalifikationer er steget, har den
teknologiske udvikling i 1970’erne og 1980’erne ført til ændringer i produktionsmetoderne
og organiseringen af arbejdet i mange virksomheder, og disse ændringer
øger kravene til kommunikation mellem de enkelte arbejdstagere. Det indebærer
eksempelvis, at kravene til indvandrernes danskkundskaber og kendskab til
dansk arbejdspladskultur øges, og at det derfor i de sidste årtier er blevet sværere
for indvandrerne at blive integreret på arbejdsmarkedet (jf. Scott, 1999, Rosholm,
Scott & Husted, 2000 og Schierup og Paulson, 1994).
Undersøgelser viser da også, at mange danske arbejdspladser har en forventning
og forestilling om, at etniske minoriteter, ud over at mangle teknisk-faglige og uddannelsesmæssige
kvalifikationer, også mangler tilstrækkelige sproglige, sociale og
personlige kvalifikationer (jf. Thomsen og Moes, 2002). Dette kommer til udtryk,
når etniske minoriteter søger et job, men rammer også de etniske minoritetsunge,
der søger en praktikplads i forbindelse med deres uddannelse. Thomsen og Moes
fremhæver endvidere, at arbejdspladserne kan have overdrevne forestillinger og
forventninger om etniske minoriteters manglende kvalifikationer, og at det kan
være en barriere for etniske minoriteters deltagelse på arbejdsmarkedet. Knocke og
Hertzberg stiller også spørgsmålstegn ved, hvordan de ændrede kvalifikationskrav
skal forstås og fremhæver, at kravene måske ikke er reelle, men kan dække over en
modvilje til at acceptere personer, som man opfatter som afvigende fra normalen,
og måske relaterer man afvigelsen til personer som tilhører en anden etnisk gruppe
(jf. Hertzberg og Knocke, 2000).
56 ARBEJDSMARKEDET