Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ning <strong>for</strong> den enkeltes muligheder <strong>for</strong> at begå sig <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked. I<br />
økonomisk teori benyttes betegnelsen human kapital <strong>for</strong> de kundskaber <strong>og</strong> erfaringer,<br />
et individ besidder. Ikke al human kapital, som indvandrere har opnået i<br />
oprindelseslandet, kan anvendes i Danmark.<br />
N<strong>og</strong>le <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> human kapital er landespecifikke, mens andre er generelle. Landespecifik<br />
human kapital øger kun (eller hovedsageligt) produktiviteten i det land,<br />
hvor investeringen <strong>for</strong>etages. Det danske spr<strong>og</strong> er et eksempel <strong>på</strong> landespecifik<br />
human kapital, men erhvervs<strong>uddannelse</strong>r kan <strong>og</strong>så være mere eller mindre landespecifikke<br />
(fx vil dele af en juridisk <strong>uddannelse</strong> være landespecifik). Dette betyder,<br />
at indvandrere ofte mangler n<strong>og</strong>le færdigheder ved ankomsten til Danmarks, som<br />
er væsentligt <strong>for</strong> at kunne klare sig <strong>på</strong> det danske arbejdsmarked, hvilket er med til<br />
at <strong>for</strong>klare, at opholdstiden har så stor betydning <strong>for</strong> indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning<br />
(jf. Jakobsen, 2004).<br />
Scott (1999) <strong>og</strong> Rosholm, Scott <strong>og</strong> Husted (2000) argumenterer endvidere <strong>for</strong>, at<br />
betydningen af landespecifik human kapital er øget i de sidste årtier, da den økonomiske<br />
<strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>iske udvikling har ændret kravene til arbejdskraftens kvalifikationer.<br />
Ud over at kravene til <strong>uddannelse</strong>smæssige kvalifikationer er steget, har den<br />
teknol<strong>og</strong>iske udvikling i 1970’erne <strong>og</strong> 1980’erne ført til ændringer i produktionsmetoderne<br />
<strong>og</strong> organiseringen af arbejdet i mange virksomheder, <strong>og</strong> disse ændringer<br />
øger kravene til kommunikation mellem de enkelte arbejdstagere. Det indebærer<br />
eksempelvis, at kravene til indvandrernes danskkundskaber <strong>og</strong> kendskab til<br />
dansk arbejdspladskultur øges, <strong>og</strong> at det der<strong>for</strong> i de sidste årtier er blevet sværere<br />
<strong>for</strong> indvandrerne at blive integreret <strong>på</strong> arbejdsmarkedet (jf. Scott, 1999, Rosholm,<br />
Scott & Husted, 2000 <strong>og</strong> Schierup <strong>og</strong> Paulson, 1994).<br />
Undersøgelser viser da <strong>og</strong>så, at mange danske arbejdspladser har en <strong>for</strong>ventning<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong>estilling om, at etniske minoriteter, ud over at mangle teknisk-faglige <strong>og</strong> <strong>uddannelse</strong>smæssige<br />
kvalifikationer, <strong>og</strong>så mangler tilstrækkelige spr<strong>og</strong>lige, sociale <strong>og</strong><br />
personlige kvalifikationer (jf. Thomsen <strong>og</strong> Moes, 2002). Dette kommer til udtryk,<br />
når etniske minoriteter søger et job, men rammer <strong>og</strong>så de etniske minoritetsunge,<br />
der søger en praktikplads i <strong>for</strong>bindelse med deres <strong>uddannelse</strong>. Thomsen <strong>og</strong> Moes<br />
fremhæver endvidere, at arbejdspladserne kan have overdrevne <strong>for</strong>estillinger <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>ventninger om etniske minoriteters manglende kvalifikationer, <strong>og</strong> at det kan<br />
være en barriere <strong>for</strong> etniske minoriteters deltagelse <strong>på</strong> arbejdsmarkedet. Knocke <strong>og</strong><br />
Hertzberg stiller <strong>og</strong>så spørgsmålstegn ved, hvordan de ændrede kvalifikationskrav<br />
skal <strong>for</strong>stås <strong>og</strong> fremhæver, at kravene måske ikke er reelle, men kan dække over en<br />
modvilje til at acceptere personer, som man opfatter som afvigende fra normalen,<br />
<strong>og</strong> måske relaterer man afvigelsen til personer som tilhører en anden etnisk gruppe<br />
(jf. Hertzberg <strong>og</strong> Knocke, 2000).<br />
56 ARBEJDSMARKEDET