Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

More documents

Recommendations

Info

har de færre udadvendte aktiviteter. Kontakt med danskere øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse, og mangelen på samme er en større barriere for etniske minoritetskvinder end etniske minoritetsmænd. Netværk med personer i egen etnisk gruppe kan også have en positiv indflydelse på sandsynligheden for at være i beskæftigelse, især i de grupper, som har en høj andel selvstændige. Det kan måske være med til at forklare det lavere beskæftigelsesniveau blandt kvinderne, hvis sådanne netværk i højere grad anvendes til at hjælpe etniske minoritetsmænd end - kvinder i beskæftigelse. En begrundelse for at netværket måske primært anvendes til hjælp for mændenes kan være, at det er manden, der opfattes som forsørgeren i familien. Der er også eksempler på, at stærke netværk blandt indvandrerkvinder kan påvirke beskæftigelsesmulighederne indirekte, fx ved at de kan passe hinandens børn, mens de går på kurser eller arbejder. Etniske minoriteter mangler ofte tætte familienetværk i Danmark, som kan aflaste med børnepasning på skæve tidspunkter, idet en del af familien (fx børnenes bedsteforældre) bor i oprindelseslandet. Givet traditionelle kønsrollemønstre må dette antages især at have negativ betydning for kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse. Netværk er også vigtige i forhold til uddannelse, bl.a. fordi mangel på netværk kan være en barriere i forhold til at få en praktikplads. Netværk er ikke lige nødvendige på alle typer af uddannelse, og når drenge og piger vælger forskellige uddannelser, vil de i forskellig grad opleve manglende netværk som en barriere. Netværkene kan også påvirke etniske minoriteters deltagelse i uddannelserne såvel som på arbejdsmarkedet gennem spredning af viden og normer. Fx normer vedrørende beskæftigelse, familiedannelse og sammenspillet mellem familie- og arbejdsliv. Forslag til indsatsområder og videre forskning Årsagssammenhængen mellem netværk på den ene side og uddannelse og beskæftigelse på den anden side er fortsat meget uklar. Det er blevet debatteret, hvad der kommer først, netværk eller deltagelse i foreningslivet. Det vil være interessant at undersøge om netværk øger den enkeltes deltagelse i foreningslivet eller om foreningslivet øger den enkeltes netværk? Er det sidste tilfældet, kan foreningslivet måske virke som en brobygger til integration i uddannelsessystemet og i arbejdslivet, og det vil i så fald være væsentligt at øge etniske minoriteters deltagelse i foreningslivet, ikke mindst etniske minoritetskvinders deltagelse. I en undersøgelse af netværk og foreningsdeltagelse vil det være vigtigt at fokusere på betydningen af køn og hvilken type foreninger de etniske minoriteter deltager i (fx om det er etniske minoritetsforeninger eller foreninger, som også har danske medlemmerne). Det vil også være interessant at se på samspillet mellem beskæftigelse og uddannelse på den ene side og netværk på den anden side for etniske minoritetsmænd og KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 95
-kvinder. Herunder netværkets betydning for normer og holdninger, og hvordan netværk i Danmark ved ankomsten til landet, påvirker nyankomne indvandrermænds og indvandrerkvinders beskæftigelsesmuligheder. Kønsforskellene i indvandrernes beskæftigelsesfrekvenser er især store for indvandrere med en kort opholdstid i Danmark. Mere viden om betydningen af netværk vil give en større forståelse for etniske minoritetsmænds og -kvinders muligheder på det danske arbejdsmarked og dermed også et bedre grundlag for at gennemføre indsatser med det formål at øge etniske minoriteters beskæftigelse. 96 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
Page 1 and 2:
KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
Page 3 and 4:
INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Etniske m
Page 5:
FORORD Uddannelse, arbejde og foren
Page 8 and 9:
for indvandrere end for danskerne,
Page 10 and 11:
En svensk undersøgelse viser, at s
Page 12 and 13:
De fleste undersøgelser viser, at
Page 14 and 15:
tropologiske kvalitative undersøge
Page 16 and 17:
Herefter beskrives kort etniske min
Page 18 and 19:
Tabel 2 Procentvis fordeling på h
Page 20 and 21:
Unge indvandrere og efterkommeres v
Page 22 and 23:
Tabel 5 Procentvis fordeling på er
Page 24 and 25:
kvinder en gymnasial uddannelse, me
Page 26 and 27:
dannelser, der er populære blandt
Page 28 and 29:
Etniske minoritetskvinders og -mæn
Page 30 and 31:
grund, i lighed med Danmark, har et
Page 32 and 33:
information (Ministeriet for Flygtn
Page 34 and 35:
pladser i visse mandedominerede bra
Page 36 and 37:
evne og evne til loyalitet især ov
Page 38 and 39:
Den sociale kontrol kan derfor båd
Page 40 and 41:
dannelsesforløb og i højere grad
Page 42 and 43:
de unge presses til uddannelsesvalg
Page 45 and 46: KAPITEL 3 ARBEJDSMARKEDET Etniske m
Page 47 and 48: kvinderne. Blandt de 20-54-årige e
Page 49 and 50: skere. Både mandlige og kvindelige
Page 51 and 52: var omkring 55 pct. af indvandrerne
Page 53 and 54: Fordeling på jobtyper Det danske a
Page 55 and 56: er kvinderne eller mændene som i s
Page 57 and 58: ning for den enkeltes muligheder fo
Page 59 and 60: hensyn til disse kvalifikationer og
Page 61 and 62: intern uddannelse, da personlige an
Page 63 and 64: En tredje forklaring er, at kvinder
Page 65 and 66: Schmidt og Jakobsen (2004) finder o
Page 67 and 68: overskud til at engagere sig i kurs
Page 69 and 70: lie- og arbejdsliv, og at de unge,
Page 71 and 72: kelte fremgår af flere undersøgel
Page 73 and 74: drerkvinder sammenlignet med jævna
Page 75 and 76: Især etniske minoriteter med oprin
Page 77 and 78: KAPITEL 4 FORENINGSLIV Etniske mino
Page 79 and 80: eninger, men i de norske og svenske
Page 81 and 82: udadvendte aktiviteter (Schmidt, 20
Page 83 and 84: er i centrum. Det kan betyde mindre
Page 85 and 86: 5. Manglende forståelse for foreni
Page 87 and 88: KAPITEL 5 KONKLUSION OG PERSPEKTIVE
Page 89 and 90: • Kønsrollemønstre og holdninge
Page 91 and 92: væk fra uddannelsessystemet, hvor
Page 93 and 94: ske en opblødning i kønsroller ov
Page 95: fektiv og mindre relevant for arbej
Page 100 and 101: Figur 5 Udviklingen i antal efterko
Page 102 and 103: Tabel 13 (fortsat) Fra Fuldført er
Page 104 and 105: Colding, B., H. Hummelgaard og L. H
Page 106 and 107: Hummelgaard, H., L. Husted, H.S. Ni
Page 108 and 109: Liden, H. (2001) ’Innvandrerorgan
Page 110 and 111: Pedersen, S. (2000) ’Indvandrerne
Page 112 and 113: Thomsen, H.M. og M. Moes (2002) Kom
Page 115 and 116: KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR IN
show all

Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?