Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

5. Manglende forståelse for foreningernes aktiviteter, mangel på interesse og
mangel på rollemodeller
Der synes altså at være både praktiske og kulturbestemte årsager til kvindernes lavere
deltagelse i foreningslivet. Ofte er der tale om, at pigerne og deres forældre
ikke er fortrolige med, hvad foreningsdeltagelsen indebærer, og hvordan man melder
sig ind. Der er dog også tale om, at pigerne er underlagt en social kontrol og i
højere grad end drengene opdrages til en hjemmekultur. Ligeledes er der en modvillighed
i den muslimske kultur mod at lade sig se af mænd i situationer, der på en
eller anden måde kan tolkes seksuelt. Det betyder, at der ikke kan være mandlige
tilskuere eller trænere til stede, når kvinderne dyrker idræt. Desuden kan det være
en barriere for både etniske minoritetskvinder og -mænd, at alkohol i mange tilfælde
er en del af den skandinaviske foreningskultur. Endelig kan visse sproglige
omgangsformer samt danske opdragelsesnormer virke stødende på etniske minoriteter
og udgøre en barriere for deres egen og deres børns deltagelse i foreninger.
For de voksne etniske minoritetskvinder betyder faste kønsroller og forventninger
om, at husarbejdet er kvindens hovedansvar, at kvinderne møder barrierer for at
deltage i foreningslivet. Derudover angiver nogle etniske minoritetskvinder, at de
ikke har lyst til at deltage i foreningerne.
Man har med nogen succes forsøgt at integrere etniske minoritetskvinder i foreningslivet,
fx ved at tilpasse aktiviteterne til de tidspunkter, hvor de har mulighed
for at tage fri fra husarbejdet. Derudover har man forsøgt sig med aktiviteter udelukkende
for piger/kvinder. Det drejer sig bl.a. om pigeklubber, fx i tilknytning til
kommunernes øvrige ungdomsklubber eller skabelsen af idrætstilbud, der kun er
åbne for kvinder. Derudover anbefales det, at forældrene inddrages, hvis man ønsker
at udvide pigernes muligheder for at deltage i foreningslivet. Jo større forståelse
forældrene til de etniske minoritetspiger har for foreningernes aktiviteter, og
jo tryggere de er ved de voksne, der står for aktiviteterne, jo mere frihed vil pigerne
kunne opnå. En større forståelse for foreningernes aktiviteter kan måske også
skabes, hvis foreningerne i højere grad er der, hvor pigerne i forvejen befinder sig,
nemlig i boligområderne. Uorganiserede aktiviteter i boligområderne kan måske
være et springbræt for mere organiseret foreningsdeltagelse.
Det er ikke muligt at afgøre ud fra litteraturen, hvor stor en del af de etniske minoritetskvinders
lavere deltagelse i foreningslivet, der kan forklares ud fra de barrierer,
som vi i dette kapitel har påpeget spiller en rolle. Det kunne være nyttigt at
finde ud af, om deres lavere deltagelse fortrinsvis skyldes kulturelt bestemte kønsroller,
der gør, at kvinden har hovedansvaret for husarbejdet, om det især skyldes
84 FORENINGSLIV