Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

udadvendte aktiviteter (Schmidt, 2002 og Mikkelsen, 2002). Derudover tales der
om, at der i mange tilfælde er en grundlæggende forskel på mænds og kvinders tid,
idet mænds tid i højere grad opfattes som individuel, mens kvindens i højere grad
er kollektiv, dvs. en tid som andre, især familiemedlemmer kan gøre krav på
(Schmidt, 2002). Billedet bekræftes af bl.a. en undersøgelse fra Norge, der viser, at
markant flere etniske minoritetspiger deltager i husarbejdet sammenlignet med både
majoritetspiger og minoritetsdrenge. Sammenlignet med såvel piger og drenge
med etnisk norsk baggrund er der dog også flere drenge med etnisk minoritetsbaggrund,
der hjælper til derhjemme (Øia, 1998 og Strandbu, 2002).
Faste kønsroller kan altså være en barriere for kvinders deltagelse i foreningslivet.
Hvis man ønsker at tiltrække de kvinder, der har hovedansvaret for det huslige arbejde,
til foreningslivet, kan man lægge foreningsaktivitet på tidspunkter, som passer
til kvindernes husarbejde. I nogle undersøgelser nævner kvinderne weekender
og, hvis kvinderne er hjemmegående, om dagen, mens børnene er i børnehave/skole
(Thorsen og Rugkåsa, 1999 og Schmidt, 2002).
Interesse og viden
Når kvinder ikke deltager i foreningslivet, kan det dog også skyldes manglende interesse
og motivation. Enkelte undersøgelser viser en sådan manglende interesse,
mens andre viser, at mange af de piger, der ikke deltager i organiseret idræt, ønsker
at bruge mere tid på det (Pedersen og Loncarevic, 1990, Strandbu, 2002).
Derudover kan der for begge køn være tale om, at indvandrere og efterkommere
ikke kender spillereglerne omkring foreningsdeltagelse. De ved måske ikke, hvordan
man melder sig ind, de kender ikke princippet i fx idrætsklubber og spejderbevægelsen
med frivillige trænere og ledere og ved ikke, at det forventes, at forældrene
til de børn, der er med i fx en spejder- eller idrætsforening, deltager aktivt i
foreningsarbejdet. Alt sammen noget der har en betydning for både pigernes og
drengenes deltagelse (Mikkelsen, 2003).
En mindre undersøgelse af etniske minoritetsdrenges og -pigers deltagelse i henholdsvis
fodbold og basketball i Sverige viser, at disse idrætsgrene er populære
blandt unge med anden etnisk baggrund, fordi der så at sige, er flydende overgange
mellem den organiserede og uorganiserede idræt, idet både fodbold og basketball
er idrætsgrene, der kan spilles med forholdsvis lidt udstyr i nærheden af boligområdet.
Begge idrætsgrene er universelle, dvs. at reglerne er internationale og
kendte i det meste af verdenen. Især basketball har fået et image som en minoritetssport
på grund af de sorte amerikaneres dominans inden for dette område.
Derudover siger de adspurgte piger i undersøgelsen som begrundelse for, at de har
valgt at spille basketball, at denne sportsgren i højere grad end fodbold giver plads
80 FORENINGSLIV