Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI

information (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2004 og
Schmidt og Jakobsen, 2000).
Generel diskrimination og fordomme mod etniske minoritetsmænd
Flere norske, svenske og danske forskere er enige om, at selvom der eksisterer
fordomme mod både etniske minoritetsmænd og –kvinder, er etniske minoritetsmænd
generelt mere udsatte for fordomme og diskrimination end etniske minoritetskvinder
i de skandinaviske samfund. Det kan der være flere grunde til, bl.a. at
de etniske minoritetsmænd ofte er negativt synlige i medierne, at de fylder meget i
kriminalstatistikkerne og for lidt i uddannelsesstatistikkerne. Kvinder er mere
usynlige, og når vi hører om dem, er det mere som ofre end som anklagede.
Ofte er det dog vanskeligt at afgøre, hvad der skyldes fordomme og diskrimination,
og hvad der skyldes forskelle på kvinders og mænds adfærd, hvad angår skolepræstationer,
uddannelsesvalg, deltagelse i ungdomsliv, kriminalitet mm. I nogle
undersøgelser forklares drenges større oplevelse af diskrimination med, at de i højere
grad er i kontakt med majoritetssamfundet (Møller og Togeby, 1999). Andre
påpeger, at drengenes bevidsthed om, at de kan møde diskrimination, får dem til
at miste motivationen til at uddanne sig og være opsøgende i forhold til praktikpladser
(Knocke og Hertzberg, 2000, Lødding, 2003 og Seeberg, 2002a). Forventningen
om at blive mødt med fordomme og forskelsbehandling gælder både de,
der klarer sig dårligt, og de der klarer sig godt i uddannelsessystemet (Lødding,
2001).
I en undersøgelse fra Sverige er lærerne i grundskolen blevet interviewet for at undersøge
deres holdning til mænd med indvandrerbaggrund. Denne undersøgelse
viste, at skoleklasser på forhånd klassificeres som mere eller mindre besværlige afhængigt
af antallet af tosprogede drenge. Tosprogede drenge stemples på forhånd
som afvigere, og antallet af tosprogede drenge i klassen afgør derfor, hvor normal
en klasse anses for at være. Undersøgelsen peger således på risikoen for at skabe
en negativ selvopfyldende profeti om uddannelsesmæssige evner hos eleverne (Integrationsverket,
2003). De negative forventninger til især mænd med etnisk minoritetsbaggrund
findes også blandt nogle arbejdsgivere/praktikpladser. Mændene
forbindes med konflikt, især hvis de skal arbejde sammen med kvindelige eller
yngre chefer, som de forventes ikke at ville vise den samme respekt, som de ville
vise over for mænd, der er ældre end dem selv (Knocke og Hertzberg, 2000).
Flere publikationer påpeger, hvordan der gennem de seneste 10-15 år i stigende
grad er sket en kobling mellem svensk national identitet og lighed mellem kønnene,
og at dette har været med til i højere grad at problematisere udlændingene i
Sverige. Ligestilling mellem kønnene er blevet et meget væsentligt udtryk for
UDDANNELSE 31