Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding ... - Skatteministeriet

Samfundsøkonomisk kan det derfor give et større udbytte at beskatte med en sats under 100
pct.
5.4.2 Andre overvejelser
Ved fastsættelsen af den ønskede kulbrinteskattesats – fordelingen mellem staten og de private
aktører – bør selskabernes mulighed for at tiltrække kapital til indvinding af olie og gas i den
danske del af Nordsøen overvejes.
Kulbrinteforekomsterne er en immobil ressource, men de nødvendige investeringer, der skal til
for at indvinde kulbrinteforekomsterne, er mobile og elastiske med hensyn til afkastet. Det bør
derfor også efter skat være rentabelt at indvinde kulbrinter.
Investeringsprojekterne i Nordsøen konkurrerer med investeringsprojekter både inden for
kulbrinteindvinding i andre dele af verdenen og inden for andre sektorer i økonomien i både
indland og udland. Konkurrencesituationen opstår ikke i forhold til selve kulbrinteforekomsterne,
men i forhold til at tiltrække investeringer 27 .
Selskaberne vil på kort sigt – hvis deres kapitalbeholdning er givet – investere der, hvor investeringen
giver det bedst mulige afkast. På kort sigt kan kapital – herunder også human kapital
– være begrænset. På lidt længere sigt er selskabernes kapitalbeholdning ikke fast, da selskaberne
har mulighed for kapitaltilførsler. Øges kapitalbeholdningen, giver det mulighed for, at
selskaberne kan efterforske og indvinde kulbrinter flere forskellige steder, som det også sker i
dag. Således udelukker investeringer i oliefelter andre steder i verden ikke investeringer i danske
oliefelter.
Selskaber har netop mulighed for at tiltrække kapital til investeringer, så længe afkastet efter
skat og aflønning af risiko er større end afkastet fra anden erhvervsvirksomhed. Så selvom en
lav beskatning kan tiltrække kapital til investering i kulbrintevirksomhed, vil statens provenu
over tid blive lavere, end det kunne blive, hvis beskatningen havde været højere.
Afkastet fra olieproduktionen i Nordsøen har været gunstigt siden 2004 sammenlignet med
afkastet i land. I perioden har afkastgraden før skat ligget mellem 35 og 70 pct., mens den for
øvrige ikke-finansielle selskaber har ligget under 6 pct., jf. figur 5.1.
Udviklingen i afkastet for råstofindvinding afspejler i høj grad udviklingen i oliepriserne i samme
periode. Ses der på den gennemsnitlige nominelle afkastgrad før skat i Nordsøen for perioden
1990 til 2011 har den været noget lavere – godt 35 pct.
27 Se også Kulbrintebeskatningsudvalget (2001) side 91-93.
101