Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding ... - Skatteministeriet

egeringen ikke ville have indgået de nævnte aftaler, såfremt man havde
vidst, at der i løbet af denne periode på blot 9 år ville indtræde en sådan udvikling
af prisen. Ønsket om genforhandling skulle herefter baseres på den
præmis, at aftalerne kan tilsidesættes, hvorved der kan fremsættes ønske om
en anden aftaleregulering, hvor staten får en højere andel af indtægterne ved
kulbrinteindvindingen i Nordsøen.
Mine bemærkninger er opdelt således, at jeg først under 1. redegør for den
almindelige hovedregel i dansk ret, om at aftaler skal holdes. Derefter gennemgår
jeg under 2.-4. tre aftaleretlige regler, der efter omstændighederne
kan modificere hovedreglen.
Som allerede antydet er min redegørelse er skrevet ud fra en umiddelbar
vurdering af, om Nordsøaftalen efter sit indhold og i lyset af udviklingen i
oliepriserne kan tænkes tilsidesat ifølge aftaleretlige regler. Jeg har ikke forholdt
mig til specifikke synspunkter om aftalens enkelte vilkår, og i mangel
af kendskab til de nærmere omstændigheder ved aftalens indgåelse har jeg
heller ikke kunnet forholde mig til forhold af den art. Jeg lægger dog til
grund som nærliggende, at parterne på begge sider – alene i lyset af de betydelige
værdier – har betjent sig af optimal rådgivning, således at de hver for
sig har disponeret på et velovervejet grundlag.
1. Hovedregel: Aftaler skal holdes
a. Begrundelse og baggrund
Hovedreglen i dansk ret er som i ethvert moderne retssamfund, at aftaler
skal holdes. Siden Danske Lov af 1683 (5. bog, 5. kapitel, artikel 1) – og
også før denne lov – har dette været en almindelig og fæstnet retsgrundsætning.
For at løse en aftalepart fra det løfte, han har afgivet som led i en aftale,
må der være hjemmel hertil.
Denne hjemmel kan enten findes i aftalen selv, i aftaleloven eller i aftaleretlige
grundsætninger udviklet ved domstolene. En regel, der giver hjemmel
til at tilsidesætte en aftale som ugyldig, vil enten knytte som betingelse herfor,
at aftalen har et bestemt indhold (f.eks. at den er lovstridig eller åbenbart
urimelig) eller at der er mangler ved aftaleindgåelsen (f.eks. at løftet er
afgivet som følge af modpartens bedrageriske eller truende adfærd).
Det påhviler den part (i rollen som ”løftegiver”), der vil fragå sit løfte, at føre
bevis for, at der foreligger en ugyldighedsgrund, og at betingelserne for at
bringe denne ugyldighedsgrund til anvendelse, er opfyldt. Føres dette bevis
ikke for den domstol eller voldgiftsret, som ifølge aftalen eller i øvrigt gæl-
SIDE 2 AF 14