Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding ... - Skatteministeriet

Ved fastlæggelsen af rammevilkårene for indvindingen af kulbrinter i den danske del af Nordsøen
er følgende overordnede kriterier efter udvalgets opfattelse afgørende:
Rammevilkårene skal for det første sikre den størst mulige samfundsøkonomiske værdi
af produktionen (grundrenten). Det er en selvstændig målsætning at opnå størst muligt
afkast af forekomsterne, uafhængigt af fordelingen mellem ejere, lønmodtagere og
staten.
Udvalget har for det andet lagt til grund, at kulbrinteforekomsterne i den danske undergrund
tilhører staten. Derfor kan staten have en interesse i at opnå så stor en andel
af den egentlige grundrente som muligt.
Det er en velkendt skattepolitisk problemstilling, at de to hensyn normalt må afvejes mod hinanden.
Den marginale beskatning af indkomst, opsparing, investering og forbrug vil som altovervejende
hovedregel medføre et forvridningstab. Der er således en samfundsøkonomisk
omkostning forbundet med at øge statens indtægter.
Det er dog en særlig situation, når staten disponerer over en knap ressource forbundet med en
grundrente som i Nordsøen. Det er i princippet muligt for staten at lægge beslag på i hvert fald
en del af grundrenten, uden at det forringer den samfundsøkonomiske værdi. Standardmetoden
til at sikre staten den forventede grundrente er at bortauktionere retten til at udnytte den
knappe ressource. Konkurrencen mellem alternative bydere vil da indebære, at grundrenten
vil blive konkurreret bort fra selskaberne og konverteret til betaling til staten. Der er, som anført
af Kulbrintebeskatningsudvalget (2001), en række årsager til, at auktionsmetoden ikke
nødvendigvis er hensigtsmæssig ved udnyttelsen af olie- og gasforekomster, men det er muligt
at udforme skattereglerne og statens deltagelse m.v., så de i høj grad har samme neutrale
egenskaber. Det er således en vigtig rammebetingelse, at staten opnår sin andel af grundrenten
på en måde, der minimerer forvridningstabet.
Rammevilkårene omfatter også den offentlige regulering og offentlige ydelser samt infrastruktur
af betydning for olie- og gasindvinding. Det offentlige kan have en økonomisk funktion, når
der foreligger positive og negative eksternaliteter, som bør korrigeres. Samtidig står det offentlige
i høj grad for visse dele af infrastrukturen samt uddannelse og forskning, herunder
uddannelsen af arbejdskraft til industrien. Også ved tilrettelæggelsen af disse rammevilkår bør
kriterierne være dels det størst mulige samfundsøkonomiske udbytte, dels den størst mulige
statslige andel af grundrenten.
Olie- og gasindustrien er alene speciel ved, at staten kan have en særlig interesse i at opnå
størst mulig andel af grundrenten, hvis det lægges til grund, at forekomsterne tilhører staten.
Derimod er der ikke økonomiske eller andre hensyn, udover de samfundsøkonomiske, der bør
lægges til grund ved vurderingen af rammevilkårene. Olie- og gasindvinding afviger således
ikke grundlæggende fra andre brancher og bør ikke vurderes efter andre standarder. Der bør
ved udformningen af de fremtidige rammevilkår tages udgangspunkt i de eksisterende vilkår,
8