Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding ... - Skatteministeriet

Investeringsprojekterne i Nordsøen konkurrerer med investeringsprojekter både inden for
kulbrinteindvinding i andre dele af verden og inden for andre sektorer i både ind- og udland.
Selskaberne vil på kort sigt – hvis deres kapitalbeholdning er givet – investere der, hvor investeringen
giver det bedst mulige afkast. På kort sigt kan kapitalen – herunder også nødvendig
humankapital – være begrænset. På lidt længere sigt er selskabernes kapitalbeholdning derimod
ikke fast, og investeringer i oliefelter andre steder i verden udelukker således ikke investeringer
i danske oliefelter. Tværtimod er der et incitament til at udbygge investeringerne i
den danske undergrund, så længe der er udsigt til mindst normalafkastet (inkl. aflønning af
risici), uanset at mange af produktionsfaktorerne som udgangspunkt er yderst internationalt
mobile.
Beskatningen i andre kulbrinteproducerende lande er derfor ikke i sig selv afgørende ved fastlæggelsen
af beskatningsniveauet, så længe afkastet efter skat og aflønning af risiko er større
end afkastet fra anden virksomhed.
Det bemærkes, at stabile rammevilkår kan spille en rolle for incitamentet til at udnytte den
nuværende infrastruktur inden for dens begrænsede levetid. Det er vigtigt, at beslutningen om
anvendelse af infrastrukturen og den tidsmæssige udnyttelse af forekomsterne træffes ud fra
rent kommercielle hensyn.
1.2.2 Eksisterende rammevilkår
Med indførelsen af det nye regelsæt gældende fra 2004 som udmøntning af Nordsøaftalen er
beskatningen forskellig for tilladelser tildelt inden 1. januar 2004 (gamle regler) og eneretsbevillingen
og tilladelser meddelt fra 1. januar 2004 (nye regler), jf. oversigtstabel 1.1, som desuden
viser de grundlag, der ville indgå i en neutral skat som foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget
(2001).
Tilladelser, der beskattes efter gamle regler, har fortsat et kulbrintefradrag på 250 pct. og en
kulbrinteskattesats på 70 pct. Skatteværdien af kulbrintefradraget og det almindelige fradrag
på 100 pct. svarer i nutidsværdi til knap 200 pct. af en investering (ved en rente på 4,75 pct.).
Det høje kulbrintefradrag gør det muligt og fordelagtigt for selskaberne at investere sig ud af
kulbrinteskatteposition, hvorfor der reelt kun betales selskabsskat og rørledningsafgift fra disse
tilladelser.
De nye regler gældende fra 2004 indebærer en kulbrinteskattesats på 52 pct., en reduktion af
kulbrintefradraget til 30 pct. samt en ophævelse af bruttoskatterne af produktionens salgsværdi
(rørledningsafgift og produktionsafgift/royalty) og feltafgrænsningen.
13