Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding ... - Skatteministeriet

Merbelastningen for selskaberne ved ændringen vil være lavere end statens merprovenu, da
de nye skatteregler indebærer en forøgelse af grundrenten. Den øgede grundrente tilfalder
ikke alene staten, men fordeles mellem staten og selskaberne.
Det bemærkes, at en omlægning til nye regler kan medføre, at de investeringer, der er rentable
uden skat og dermed samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, ikke nødvendigvis vil være
rentable for selskaber, der ikke er og heller ikke kommer i kulbrinteskatteposition.
Det skyldes, at eventuelt positivt afkast bliver beskattet, mens det eventuelle negative afkast
ikke bliver reduceret tilsvarende ved muligheden for fradrag i indkomst fra et andet felt. Derimod
betød kulbrintefradraget på 250 pct. under gamle regler, at afkastet ikke blev kulbrintebeskattet,
hvorved ændringen vil medføre en skattestigning.
Omlægningen kan derfor reducere efterforskningsaktiviteten for selskaber, der ikke har eller
får positiv indkomst (fra samme eller andre felter), som underskuddet kan udnyttes i.
Selskaber, der ikke allerede har kulbrinteindkomst, kan ligestilles med selskaber, der er i skatteposition,
ved indførelse af adgang til udbetaling og/eller forrentning af underskud, svarende
til de regler, der er indført i Norge, hvor skatteværdien af efterforskningsudgifter og underskud,
der ikke er udnyttet ved ophør af kulbrintevirksomheden, kan kræves udbetalt.
1.2.6.3 Vurdering af vilkårene for tilladelser på nye regler
Det nye regelsæt har reduceret forvridningstabet og sikret staten et mere robust provenu og
en højere andel af indtægterne.
Ændringerne af kulbrintebeskatningen i 2003 på baggrund af Nordsøaftalen, herunder nedsættelsen
af kulbrintefradraget fra 250 pct. til 30 pct., har betydet, at statens andel af overskuddet
er steget fra ca. 40 pct. 3 til ca. 61 pct. (samlet set for tilladelser på gamle og nye regler), selv
om kulbrinteskattesatsen på 52 pct. er lavere end efter gamle regler på 70 pct.
Ved indgåelsen af Nordsøaftalen blev det forventet, at statens andel ville stige til 57-70 pct. fra
eneretsbevillingen for perioden 2004-2012 afhængig af olieprisen. Fra hele Nordsøen har staten
fået en andel på 61 pct. i netop den periode, men hertil skal nævnes, at selskabskatten er
nedsat siden indgåelsen af Nordsøaftalen. Derudover vil statens andel fra hele Nordsøen være
lidt lavere end fra eneretsbevillingen, da staten opnår en lavere andel fra selskaber på gamle
regler. For selskaberne på nye regler har statens andel af overskuddet udgjort 62 pct. i 2004-
2012. Statens andel af overskuddet er påvirket af de lempelige overgangsregler for DUCselskaberne
ved overgangen til nye regler. Således vil statens andel af overskuddet stige i takt
med, at overgangsreglerne ebber ud.
3 Statens gennemsnitslige andel i perioden 2001-2003 før Nordsøaftalen.
24