Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding ... - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Figur 5.6. Omkostningssammenligning for et typisk medium felt i USD/olieækvivalent (reserver i mio. tønder olie ækvivalenter er anført i cirklerne) Operating costs (US$/boe) 8 6 4 2 0 20 50 100 40 20 28 7 9 11 13 15 17 19 21 23 Development costs (US$/boe) UK West of Shetland UK North Sea UK Southern Gas Basin Norway North Sea Norway Mid Norway Norway Barents Netherlands Denmark Source Wood M ackenzie Denmark Netherlands Norway NNS Norway MN UK SGB UK NS UK WoS Norway BSea Det ses, at udbygningsomkostningerne pr. olieækvivalent i Danmark og Holland er lavest, hvilket først og fremmest skyldes, at vanddybden er lavest i de to landes del af Nordsøen. Driftsomkostningerne i Danmark er højere end i de andre dele af Nordsøen men lavere end vest for Shetland og i Barentshavet. De relativt høje danske driftsomkostninger sammenholdt med andre felter i Nordsøen skyldes antagelig, at nederlandske anlæg ofte er ubemandede og fjernstyrede, mens norske felter i gennemsnit er større og med sandstensreservoirer, hvilket giver lavere produktionsomkostninger end danske, som produceres fra kalk. Der er store forskelle i efterforskningsaktiviteten i de fire lande opgjort som antallet af efterforskningsboringer. I 10-års perioden 2002-2011 er der udført i alt 27 efterforskningsboringer i Danmark, mens der i Norge er udført næsten 10 gange så mange, i Storbritannien 13 gange og i Holland ca. 4 gange så mange som i Danmark. Det gennemsnitlige fund er i samme periode på knapt 60 mio. olieækvivalenter i Norge. I Storbritannien og Danmark er gennemsnitsfundet på ca. 25 mio. tønder olieækvivalenter, mens det er på ca. 8 mio. tønder olieækvivalenter i Nederlandene. Succesraten for efterforskning opgøres som andelen af efterforskningsboringer, der har ført til fund af nye olie- og gasforekomster. En opgørelse af succesraten for perioden 2002-2011 viser, at Danmark og Storbritannien har en succesrate omkring 33 og 38 pct., mens succesraten i Norge og Nederlandene er omkring 50 og 58 pct. 100 50 103
Forskellen i succesraten for efterforskning og undergrundens attraktivitet er dog ikke afgørende. Det væsentlige er, at afkastet efter skat og aflønning af risiko er større end afkastet fra anden virksomhed, så selskaberne fortsat er interesserede i at investere og efterforske efter kulbrinter. Det kriterium er opfyldt i dag, jf. afsnit 5.1.1. 104
Page 2 and 3:
Serviceeftersynet af vilka rene for
Page 4 and 5:
3.1.4 Åben dør-området .........
Page 6 and 7:
1 Indledning og sammenfatning 1.1 I
Page 8 and 9:
Kontorchef Søren Gaard, Erhvervs-
Page 10 and 11:
som selskaberne har indrettet sig e
Page 12 and 13:
der skal deles mellem stat og retti
Page 14 and 15:
Investeringsprojekterne i Nordsøen
Page 16 and 17:
1.2.3 Nordsøproduktionen og staten
Page 18 and 19:
2 pct. og 6 pct. Samme udvikling i
Page 20 and 21:
Figur 1.5. Statens andel af det ska
Page 22 and 23:
Danmark er endvidere, set i forhold
Page 24 and 25:
felter eller i marginen af eksister
Page 26 and 27:
Forskellen mellem statens andel fø
Page 28 and 29:
form af, at indkomsten vil blive s
Page 30 and 31:
Inddragelse under kulbrintebeskatni
Page 32 and 33:
2 Udvikling i vilkårene for kulbri
Page 34 and 35:
Statsdeltagelse. Fra 1. januar 2004
Page 36 and 37:
Med indførelsen af det nye regels
Page 38 and 39:
2.3 Ændringer i kulbrinteskattelov
Page 40 and 41:
Fremadrettet forventes der endnu en
Page 42 and 43:
Tabel 2.1. Provenu fra olie- og gas
Page 44 and 45:
Figur 2.5. Statens andel af det ska
Page 46 and 47:
3 Beskrivelse af gældende rammevil
Page 48 and 49:
Tilladelser til efterforskning og i
Page 50 and 51:
dergrunden i det ansøgte område.
Page 52 and 53:
edre seismiske undersøgelsesmetode
Page 54 and 55: Figur 3.4. Udviklingen i antal till
Page 56 and 57: 3.1.7 Vilkår for kommende udbudsru
Page 58 and 59: De enkelte elementer beskrives i de
Page 60 and 61: 3.2.1.4 Afskrivning Udgifter til an
Page 62 and 63: Hvis udledningsvirksomheder ikke fo
Page 64 and 65: Nedsættelsen gælder både i relat
Page 66 and 67: 3.2.1.9.2 Nye regler Satsen, som se
Page 68 and 69: Erfaringerne fra udviklingen i den
Page 70 and 71: 3.3.3 Behov for teknologiforbedring
Page 72 and 73: I Norge og Storbritannien er der fo
Page 74 and 75: 4.3.2 Norge Der betales 28 pct. i s
Page 76 and 77: Wood Mackenzie har foretaget en sam
Page 78 and 79: For bedre at kunne sammenligne hvor
Page 80 and 81: Selskabernes betaling til staten i
Page 82 and 83: Figur 5.1. Afkastgrad før skat ved
Page 84 and 85: Det højere afkast i Danmark kan fo
Page 86 and 87: ske muligheder, der er til rådighe
Page 88 and 89: udsætninger er feltet imidlertid r
Page 90 and 91: I beregningerne i denne rapport fas
Page 92 and 93: Figur 5.3. Privatøkonomisk optimal
Page 94 and 95: Figur 5.5. Optimalt investeringsomf
Page 96 and 97: Effekten af en rentestigning er min
Page 98 and 99: 5.2.5 Reduktion af forvridningstabe
Page 100 and 101: 5.3.1 Statsdeltagelse som alternati
Page 102 and 103: Samfundsøkonomisk kan det derfor g
Page 106 and 107: 6 Optioner for ændring af rammevil
Page 108 and 109: Ved valg af overgangsregler er det
Page 110 and 111: For ikke både at give selskaberne
Page 112 and 113: 6.1.1.4 Provenumæssige konsekvense
Page 114 and 115: udnytte fremførte underskud, hvorv
Page 116 and 117: Kompensationen kan således - uanse
Page 118 and 119: Boks 6.1. Beregning af kontantværd
Page 120 and 121: Tabel 6.4. Afvigelse fra de sande o
Page 122 and 123: Fik selskabet derimod udbetalt skat
Page 124 and 125: Det har med det eksisterende omkost
Page 126 and 127: indvinding af kulbrinter - som udga
Page 128 and 129: 6.3.4 Indkomst fra behandling og tr
Page 130 and 131: Merprovenuet opstår i det omfang,
Page 132 and 133: Udvalget vedrørende Eftersyn af Vi
Page 134 and 135: Beskatning af ressourcerne i Nords
Page 136 and 137: Ressourcerente og beskatning princi
Page 138 and 139: • Impl.: Selskabsskat på hele SI
Page 140 and 141: • Formue (RR): Ca. 50 % af BNP
Page 142 and 143: • Er nuværende system “tæt p
Page 144 and 145: Effektiv skat af ressourcerenten Pc
Page 146 and 147: • Norsk vs. dansk beskatning. Nor
Page 148 and 149: Konklusioner (2) • Beskatningsgru
Page 150 and 151: Noen hovedpunkter med relevans for
Page 152 and 153: Lisenstildeling og konkurranse, for
Page 154 and 155:
Statsdeltakelse og skatt • Rimeli
Page 156 and 157:
Tilnærmet nøytralt skattesystem;
Page 158 and 159:
Figuren viser en liten vekst i anta
Page 160 and 161:
Oljeprisen har økt 2003-2008, noe
Page 162 and 163:
Gjenværende utfordringer • Norsk
Page 164 and 165:
noen kompensasjon hvis det skjer ne
Page 166 and 167:
Hvis skattesystemet er nøytralt me
Page 168 and 169:
7. Skatt: Fortsatt problemer og van
Page 170 and 171:
Referanser Aarsnes, Frian, og Pette
Page 172 and 173:
DANISH OPERATORS Grundvilkår for o
Page 174 and 175:
DANISH OPERATORS Produktionen er fo
Page 176 and 177:
DANISH OPERATORS Om rammevilkår...
Page 178 and 179:
Disposition… Værdikæden Beskæf
Page 180 and 181:
En fuldtidsansat i et olie og gasse
Page 184 and 185:
Danish Offshore Industry
Page 186 and 187:
Aftaleretlige muligheder for at for
Page 188 and 189:
Opdraget • Som i overskriften •
Page 190 and 191:
Modifikationer • ”lov og ærbar
Page 192 and 193:
Aftalens indhold i øvrigt • Til
Page 194 and 195:
Forudsætningslæren Hvis en foruds
Page 196 and 197:
Forudsætningssvigt? • Indebærer
Page 198 and 199:
Bestemmelsens baggrund • Forbruge
Page 200 and 201:
Eksempel: Ula-sagen Nordiske Domme
Page 202 and 203:
Om hardship og genforhandling Kende
Page 204 and 205:
Konklusion • Svært at få øje p
Page 206 and 207:
egeringen ikke ville have indgået
Page 208 and 209:
Konsekvensen af at antage, at betal
Page 210 and 211:
I forudsætningslærens tre betinge
Page 212 and 213:
. Principielle betænkeligheder Sku
Page 214 and 215:
enhed. Feltet viste sig at producer
Page 216 and 217:
vinding - beskæftiger sig med muli
Page 218 and 219:
næppe i overensstemmelse med gæld
Page 249:
Kammeradvokaten 28. FEBR AR 2013 En
Page 260 and 261:
Udvalget for Serviceeftersyn af vil
Page 262 and 263:
Fiscal Comparison/Exploration Attra
Page 264 and 265:
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Page 274 and 275:
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281:
Page 282 and 283:
Page 284 and 285:
Page 286 and 287:
Page 288 and 289:
Page 290 and 291:
Page 292 and 293:
Page 294 and 295:
Page 296 and 297:
Page 298 and 299:
Page 300 and 301:
Page 302 and 303:
Page 304 and 305:
Page 306 and 307:
Page 308 and 309:
Page 310 and 311:
Page 312 and 313:
Page 314 and 315:
Page 316 and 317:
Page 318 and 319:
Page 320 and 321:
Page 322 and 323:
Page 324 and 325:
Page 326 and 327:
Page 328 and 329:
Page 330 and 331:
Page 332 and 333:
Page 334 and 335:
Ressourceopgørelsen anvendes som g
Page 336 and 337:
vanskeligt at forudse, hvilke nye t
Page 338 and 339:
1.2 Ressourcer opdelt på de 3 omr
Page 340 and 341:
For perioden 2004-2011 udgør gaspr
Page 342 and 343:
Figur 1.9. Faktisk olieproduktion 2
Page 344 and 345:
Figur 1.11. Faktisk gasproduktion 2
Page 346 and 347:
Bilag 5: Oversigt over de ved udgan
Page 348 and 349:
Tilladelse 4/98 Selskab Andel (%) O
Page 350 and 351:
Tilladelse 12/06 Selskab Andel (%)
show all

Serviceeftersyn af vilkårene for kulbrinteudvinding ... - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?