Noter til Geometri 1
Noter til Geometri 1
Noter til Geometri 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Vi bemærker, at (X, T ) ikke nødvendigvis er en “mængdealgebra” som<br />
kendt fra statistik og sandsynlighedsregning, da U ∈T ikke medfører at<br />
komplementær mængden X − U ∈T.<br />
En mængde X med en topologi T ⊆ P(X) kaldesettopologisk rum.<br />
Delmængderne U fra T kaldes de˚abne mængder, og vi siger at en delmængde<br />
C ⊆ X er lukket s˚afremt differensmængden X − C er ˚aben.<br />
Ethvert metrisk rum (X, d) er ogs˚a et topologisk rum, nemlig ved at sætte<br />
T = Td, hvorTd er familien af ˚abne mængder som defineret i Definition 1.6.<br />
Vi kalder Td den inducerede topologi p˚a X (opgave 5.1).<br />
To metrikker d1 og d2 p˚a samme mængde X kan godt føre <strong>til</strong> samme<br />
inducerede topologi, dvs. Td1 = Td2. Dette sker ifølge Sætning 1.10, hvis d1<br />
og d2 er ækvivalente.<br />
I Eksempel 1.11 indførte vi tre forskellige metrikker p˚a R n . Disse er alle<br />
ækvivalente (Opgave 5.2), s˚a Td1 = Td2 = Td3. Dette kaldes den euklidiske<br />
topologi p˚a R n .<br />
Som vi har set giver ethvert metrisk rum et induceret topologisk rum,<br />
og man kan spørge om ethvert topologisk rum fremkommer p˚a denne m˚ade.<br />
Dette er ikke <strong>til</strong>fældet – topologiske rum er et mere generelt begreb end<br />
metriske rum (opgave 5.3).<br />
Definition 5.2. (i) Lad x ∈ X være et punkt i et topologisk rum (X, T ). En<br />
omegn N af x er en delmængde af X som indeholder x, og med den egenskab<br />
at der findes U ∈T,s˚a x ∈ U ⊆ N.<br />
(ii) En ˚aben omegn af x er en mængde U ∈T som indeholder x.<br />
Ifølge Definition 1.6 vil Bd(x, ε) ∈Td, dvs.deer˚abne mængder i den<br />
inducerede topologi, s˚a deer˚abne omegne af x; Bd(x, ε) erogs˚aenomegn<br />
af x i(X, Td).<br />
Definition 5.3. En følge af punkter {xk}k∈Æ i et topologisk rum X kaldes<br />
konvergent med grænsepunkt x ∈ X, hvisderforenhveromegnN af x findes<br />
et K, s˚a xk ∈ N for alle k>K.<br />
Det skal bemærkes, at punktfølger dog ikke spiller den samme centrale<br />
rolle i topologiske rum som de gør i R n .<br />
Definition 5.4. Lad A være en delmængde af det topologiske rum X =(X, T ).<br />
(i) Et punkt a ∈ A kaldes et indre punkt i A, hvisA er en omegn af a.<br />
Mængden af indre punkter i A betegnes int(A) eller ◦<br />
A.<br />
(ii) Randen ∂A af A er mængden<br />
∂A = X − (int(A) ∪ int(X − A))<br />
23