5260 - Lønforskelle.indd - SFI

De mest betydningsfulde faktorer for løngabet i den private sektor er
humankapitalvariable samt arbejdsfunktioner, dog på den måde at
jo mere detaljerede arbejdsfunktionerne er, jo mindre bliver bidraget
fra humankapital og de øvrige forklarende variable i modellerne.
Endvidere kan det konstateres, at både bruttoløngabet og de korrigerede
løngab er meget stabile i perioden 1997-2001 for den private
sektor. Der sker således ikke store udsving i perioden, hverken i
bruttoløngabet eller i modellernes forklaringsgrad.
Billedet er noget anderledes for den statslige sektor. Her ligger bruttoløngabet
ligeledes omtrent konstant i perioden 1997-2001, på ca. 7-9
pct. for fortjenesten pr. præsteret time og ca. 9-11 pct. for fortjenesten
pr. løntime samt smalfortjenesten. Men ser man på de korrigerede
løngab, vokser de alle med 2-3 pct. mellem perioden 1997-1999 og
2000-2001. Niveauet for det korrigerede løngab for model 8 springer
således fra ca. 0 pct. til 2-3 pct. for fortjenesten pr. præsteret time og
fra ca. 2 pct. til ca. 4 pct. for fortjenesten pr. løntime og smalfortjenesten.
Der er således sket et skift i faktorer mellem 1999 og 2000,
der forklarer løngabet i staten, hvilket som nævnt muligvis skyldes
indførelsen af ny løn.
En forskel på staten og den private sektor er i øvrigt, at bidragene i
staten fra de forklarende variable humankapital og individkarakteristika
ikke falder, selv om arbejdsfunktioner inkluderes på et mere
detaljeret niveau. En forklaring herpå kan være, at arbejdsfunktionerne
i staten er mere differentierede og derfor i mindre grad synonyme
for andre faktorer.
Endelig er der den kommunale sektor, hvor bruttoløngabet i modsætning
til de to andre sektorer stiger i løbet af perioden. Løngabet
målt ved fortjenesten pr. præsteret time stiger således fra ca. 5 pct. i
1997 til ca. 11 pct. i 2001, mens løngabet for fortjenesten pr. løntime
stiger fra 12 pct. til 16 pct., og løngabet for smalfortjenesten
stiger fra ca. 13 pct. til 15-16 pct. Men modsat udviklingen i staten
forklarer modellens variable denne forskel fuldt ud. Hvis alene
uddannelse og erhvervserfaring er inkluderet i modellen, ligger det
korrigerede løngab på samme niveau for alle årene. Modsat de to
andre sektorer forklarer variablene en meget stor del af lønforskellen
i den kommunale sektor, og for fortjenesten pr. præsteret time bliver
løngabet overforklaret (det korrigerede løngab bliver negativt). Det
L Ø N F O R S K E L L E – D E N P R I V A T E , S T A T S L I G E O G K O M M U N A L E S E K T O R
107