5260 - Lønforskelle.indd - SFI
5260 - Lønforskelle.indd - SFI
5260 - Lønforskelle.indd - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
på mellemniveauet, hvilket vil sige, at der også er vertikal segregering<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Forskellen på model 5-8 er, at arbejdsfunktionerne er <strong>indd</strong>elt i fire<br />
forskellige aggregeringsniveauer: Model 5 inkluderer således 9 brede<br />
arbejdsfunktionskategorier, model 6 inkluderer 27 arbejdsfunktionskategorier,<br />
model 7 inkluderer 112 arbejdsfunktionskategorier, og<br />
endelig inkluderer model 8 263 kategorier. Som dekomponeringsmetoden<br />
fungerer, er det gennemsnitsforskelle mellem kønnene, der<br />
bidrager til forklaringsgraden. Det er derfor klart, at jo mere specifikke<br />
arbejdsfunktionskategorierne er, jo større kønsforskelle finder<br />
man. Sammenlign fx arbejdsfunktionskategorien: Arbejde, der forudsætter<br />
viden på højeste niveau på første aggregeringsniveau, hvor<br />
ca. 57 pct. er mænd, og 43 pct. er kvinder, med kategorien på tredje<br />
aggregeringsniveau: Undervisning på folkeskoleniveau, hvor ca. 34<br />
pct. af de ansatte er mænd mod 66 pct. kvinder. Jo mere detaljeret<br />
arbejdsfunktionsniveauet bliver, jo finere bliver jobcellerne, og jo<br />
større bliver kønsforskellene. Ulempen ved dette er, at jobcellerne<br />
for henholdsvis mænd og kvinder i flere tilfælde bliver meget små<br />
eller næsten tomme, hvilket forøger modellens usikkerhed. Det er fx<br />
meget få mænd, der er beskæftiget i kategorien: Jordemoderarbejde,<br />
sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearbejde. Det ses<br />
endvidere af tabel 4.4, at bidragene fra modellernes øvrige forklarende<br />
variable generelt bliver mindre, jo mere detaljerede arbejdsfunktionskategorier<br />
der inkluderes. Dette skyldes selvfølgelig, at<br />
selve arbejdsfunktionsbetegnelsen ofte dækker over den type job,<br />
som personer med særlige karakteristika netop er selekteret ind i, og<br />
som beskrevet i kapitel 3 er der en vis sammenhæng mellem uddannelseskategorier<br />
og arbejdsfunktion. De øvrige faktorer vil således<br />
være meget forskellige, hvis man fx sammenligner lederen i staten<br />
med den ufaglærte i den private sektor. Det må derfor igen påpeges,<br />
at det er vigtigt at tolke resultaterne i sammenhæng. Til gengæld er<br />
fordelen ved de mest detaljerede modeller (model 7 og model 8), at<br />
de udnytter variationen i data optimalt, således at mest muligt af<br />
bruttoløngabet forklares.<br />
For alle årene har arbejdsfunktion på første niveau (9 kategorier)<br />
stor betydning for det korrigerede løngab, jf. figur 4.2. I alle årene<br />
falder det korrigerede løngab således med ca. 3 procentpoint, når de<br />
ni arbejdsfunktioner inkluderes i analysen. Den vertikale segrege-<br />
L Ø N F O R S K E L L E – H E L E A R B E J D S M A R K E D E T<br />
71