30.08.2013 Views

5260 - Lønforskelle.indd - SFI

5260 - Lønforskelle.indd - SFI

5260 - Lønforskelle.indd - SFI

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

på mellemniveauet, hvilket vil sige, at der også er vertikal segregering<br />

på arbejdsmarkedet.<br />

Forskellen på model 5-8 er, at arbejdsfunktionerne er <strong>indd</strong>elt i fire<br />

forskellige aggregeringsniveauer: Model 5 inkluderer således 9 brede<br />

arbejdsfunktionskategorier, model 6 inkluderer 27 arbejdsfunktionskategorier,<br />

model 7 inkluderer 112 arbejdsfunktionskategorier, og<br />

endelig inkluderer model 8 263 kategorier. Som dekomponeringsmetoden<br />

fungerer, er det gennemsnitsforskelle mellem kønnene, der<br />

bidrager til forklaringsgraden. Det er derfor klart, at jo mere specifikke<br />

arbejdsfunktionskategorierne er, jo større kønsforskelle finder<br />

man. Sammenlign fx arbejdsfunktionskategorien: Arbejde, der forudsætter<br />

viden på højeste niveau på første aggregeringsniveau, hvor<br />

ca. 57 pct. er mænd, og 43 pct. er kvinder, med kategorien på tredje<br />

aggregeringsniveau: Undervisning på folkeskoleniveau, hvor ca. 34<br />

pct. af de ansatte er mænd mod 66 pct. kvinder. Jo mere detaljeret<br />

arbejdsfunktionsniveauet bliver, jo finere bliver jobcellerne, og jo<br />

større bliver kønsforskellene. Ulempen ved dette er, at jobcellerne<br />

for henholdsvis mænd og kvinder i flere tilfælde bliver meget små<br />

eller næsten tomme, hvilket forøger modellens usikkerhed. Det er fx<br />

meget få mænd, der er beskæftiget i kategorien: Jordemoderarbejde,<br />

sundhedsplejerskearbejde og overordnet sygeplejearbejde. Det ses<br />

endvidere af tabel 4.4, at bidragene fra modellernes øvrige forklarende<br />

variable generelt bliver mindre, jo mere detaljerede arbejdsfunktionskategorier<br />

der inkluderes. Dette skyldes selvfølgelig, at<br />

selve arbejdsfunktionsbetegnelsen ofte dækker over den type job,<br />

som personer med særlige karakteristika netop er selekteret ind i, og<br />

som beskrevet i kapitel 3 er der en vis sammenhæng mellem uddannelseskategorier<br />

og arbejdsfunktion. De øvrige faktorer vil således<br />

være meget forskellige, hvis man fx sammenligner lederen i staten<br />

med den ufaglærte i den private sektor. Det må derfor igen påpeges,<br />

at det er vigtigt at tolke resultaterne i sammenhæng. Til gengæld er<br />

fordelen ved de mest detaljerede modeller (model 7 og model 8), at<br />

de udnytter variationen i data optimalt, således at mest muligt af<br />

bruttoløngabet forklares.<br />

For alle årene har arbejdsfunktion på første niveau (9 kategorier)<br />

stor betydning for det korrigerede løngab, jf. figur 4.2. I alle årene<br />

falder det korrigerede løngab således med ca. 3 procentpoint, når de<br />

ni arbejdsfunktioner inkluderes i analysen. Den vertikale segrege-<br />

L Ø N F O R S K E L L E – H E L E A R B E J D S M A R K E D E T<br />

71

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!