5260 - Lønforskelle.indd - SFI

Den uforklarede del af løngabet
Som nævnt er der ca. 2-3 pct. tilbage af løngabet for fortjenesten
pr. præsteret time, som stadig er uforklaret, selv om alle forklarende
variable er inkluderet i modellerne. Der er flere årsager til, at en del
af løngabet ikke kan forklares ved hjælp af den statistiske model.
For det første må det forventes, at målefejl i data kan spille en rolle,
særligt hvis det gælder variable, som er kønsmæssigt skævt fordelt.
Dette gælder som tidligere nævnt særligt fravær. Hvis der således
er indberetningsfejl i fraværet, vil dette have størst betydning for
kvindernes løn og kan derfor have indflydelse på det observerede
bruttoløngab. Den store komponent i fraværet er barsel, og som
nævnt anslår LO/DA (2003) på baggrund af datakorrektioner, at
manglende indberetning af barselsfravær for kvinder i den private
sektor medfører en overvurdering af løngabet i den private sektor på
ca. 0,8 pct. Et skøn vil være, at betydningen for det samlede løngab
er noget mindre, idet der ikke umiddelbart mangler indberetning af
fravær i den kommunale sektor. Fejl i fraværsvariablen antages således
kun at betyde en mindre del for det samlede resultat. En anden
problematisk variabel er som tidligere nævnt fastansættelsen uden
overtidsbetaling, hvor det dog er sværere at vurdere, hvorvidt det
medfører en overkorrektion eller en underkorrektion af løngabet.
Den anden årsag til, at løngabet ikke forklares fuldt ud, er, at det
selvfølgelig ikke er muligt at inkludere samtlige variable, der har
betydning for løndannelsen, i en statistisk model, der bygger på
registerdata. Ud over de observerbare karakteristika er lønnen en
funktion af en række andre uobserverbare faktorer, der er knyttet til
individets produktivitet, såsom motivation, engagement og evner.
I det omfang lønnen afhænger positivt af disse faktorer, og i det
omfang kvinder og mænd i gennemsnit er forskellige målt på disse
faktorer, medvirker de også til at forklare løngabet. Men derudover
kan der selvfølgelig være faktorer, der har betydning, selv om de ikke
direkte knytter sig til produktiviteten. Her kan fx nævnes synlighed
på arbejdspladsen (bl.a. at blive på arbejde til efter daginstitutionernes
lukketid) samt forhandlingsevne. Mænd betragtes generelt som
bedre forhandlere end kvinder (se fx Gneezy, Niederle & Rustichini,
2003), og da trenden er, at en større del af lønfastsættelsen foregår
decentralt (jf. indførelsen af ny løn i den offentlige sektor), kan
dette naturligvis i sig selv have ligelønsmæssige konsekvenser. Hvorvidt
disse faktorer har betydning for ligelønsgabet eller ej, kan ikke
L Ø N F O R S K E L L E – H E L E A R B E J D S M A R K E D E T
73