5260 - Lønforskelle.indd - SFI

det beregnes i forhold til løntimer, end når det beregnes i forhold til
præsterede timer. Årsagen til dette er, at kvinder er mere fraværende
end mænd, og kvindernes større fravær er altså i sig selv en faktor
bag de observerede lønforskelle.
Når kvinderne er mere fraværende end mænd, skyldes det primært
‘børnefraværet’: barselsorlov, børnepasningsorlov og barns første
sygedag. Tidligere blev børn primært betragtet som kvinders ansvarsområde
modsat i dag, hvor børn i højere grad er et familieprojekt.
Men i forhold til arbejdsmarkedet er det stadig kvinderne, der yder
den største indsats, hvilket altså har konsekvenser for forholdet mellem
kvinders og mænds gennemsnitsløn.
Samlet er der sket meget på børnepasningsområdet i løbet af de
sidste årtier. Mulighederne for at holde betalt barselsorlov er helt
anderledes for de generationer, der bliver forældre i dag, end mulighederne
var for de ældre generationer. For at uddybe denne diskussion
og for at belyse øvrige forskelle mellem forskellige aldersgrupper
er analysen udvidet med en analyse, hvor lønmodtagerne er opdelt
i fire aldersgrupper.
Et hovedresultat fra den aldersopdelte analyse af hele arbejdsmarkedet
er, at lønforskellene er stigende med alderen, men at dette i vid
udstrækning kan forklares af baggrundsfaktorerne. For de ældste lønmodtagere
er der relativt større forskel på henholdsvis uddannelsesniveau
og arbejdsfunktion end for de yngre lønmodtagere, og følgelig
er det observerede løngab større. Til gengæld forklarer uddannelse og
arbejdsfunktion så tilsvarende mere af det observerede løngab. For
de 30-39-årige forklarer børnepasningsorlov en relativt stor del af
løngabet modsat de andre aldersgrupper, hvilket selvfølgelig skyldes,
at det netop er de 30-39-årige kvinder, der oftest har haft børnepasningsorlov.
Men samtidig er den uforklarede del af løngabet – altså
den del af løngabet, der ikke kan forklares af baggrundsfaktorerne
– størst for aldersgruppen 30-39 år. Der er med andre ord flere uobserverede
faktorer, der har en negativ effekt på kvinders løn relativt
til mænds løn, for netop denne aldersgruppe end for de andre
aldersgrupper. Da det netop er de 30-39-årige kvinder, der har det
største børnefravær, kan en mulig forklaring være, at alle kvinder i
30’erne forventes at være mere fraværende (børn eller ej), dvs. at der
er statistisk diskrimination.
S A M M E N F A T N I N G
17