5260 - Lønforskelle.indd - SFI

derfor dels et udtryk for kvinders og mænds reelle valg, dels et udtryk
for kvinders og mænds reelle muligheder.
Ud over ovennævnte faktorer undersøger vi, hvorvidt en række individuelle
karakteristika har betydning for løngabet. Her bidrager specielt
deltidsarbejde og børnepasningsorlov til forklaringen af løngabet
på det samlede arbejdsmarked. Relativt mange kvinder er således
deltidsansatte i forhold til mænd, og deltidsjob er gennemsnitligt
lavere lønnet end fuldtidsjob. Børnepasningsorlov har endvidere en
negativ effekt på lønnen, og da den store majoritet af forældre på
børnepasningsorlov er mødre, finder vi følgelig, at børnepasningsorloven
har en direkte effekt på løngabet.
Når der tages højde for alle ovenstående faktorer, kan en meget stor
del af det observerede løngab forklares. Hvis kvinder og mænd havde
samme uddannelse og erhvervserfaring, fordelte sig ligeligt i sektorer,
brancher og på arbejdsfunktionskategorier, og hvis de havde
de samme individuelle karakteristika, ville løngabet være 2-6 pct. i
stedet for 12-19 pct. Årsagen til, at en mindre del af løngabet ikke
kan forklares, er til dels, at det ikke er muligt at inkludere samtlige
faktorer, der har betydning for løndannelsen, i en analyse, der bygger
på registeroplysninger. Lønnen kan således afhænge af faktorer som
motivation og forhandlingsevne. Endvidere kan såkaldt statistisk
diskrimination have en betydning. 1 Hvorvidt det er disse – eller andre
faktorer, der ligger bag den uforklarede del af løngabet, kan ikke
afgøres på basis af denne analyse.
Når løngabet ikke angives som en eksakt størrelse, men i intervaller,
skyldes det, at timelønnen som nævnt kan beregnes med eller uden
fraværstimer. Forskellen på løngabet målt uden fraværstimer (præsterede
timer) og løngabet med fraværstimer (løntimer) er relativt
konstant, uanset om der er korrigeret for forklarende variable eller
ej. For hele arbejdsmarkedet er løngabet således 6-7 pct. højere, når
1. Denne økonomiske term dækker over, at arbejdsgiveren anvender let observerbare
kendetegn (som køn, alder eller tidligere ledighed) som indikator for lønmodtagerens
produktivitet, som arbejdsgiveren kan have vanskeligt ved at have fuld information
om. Begrebet beskrives mere specifikt i kapitel 2.
16
S A M M E N F A T N I N G