5260 - Lønforskelle.indd - SFI

More documents

Recommendations

Info

‘det korrigerede løngab’, som er lig med ‘bruttoløngabet’ (altså det observerede løngab) fratrukket den forklarede del af løngabet ved den specifikke model. Det korrigerede løngab i model 1 er med andre ord lig med løngabet, efter at der er taget højde for forskelle i mænds og kvinders uddannelse og erhvervserfaring, mens det korrigerede løngab i model 8 er lig med det løngab, der er tilbage, efter at der er taget højde for forskelle mellem kvinder og mænd i alle de forklarende variable. Fordelen ved denne metode er, at det er muligt at vurdere, hvor meget den samlede forklaringsgrad ændrer sig, når en ny gruppe af forklarende variable inkluderes. Men ud over den samlede forklaringsgrad for hver model er bidragene fra de enkelte forklarende variable beregnet, altså hvor meget den eller de enkelte variable forklarer af løngabet i den specifikke model. Både den samlede forklaringsgrad og bidragene fra de enkelte forklarende variable findes ud fra første led i (2.7) ved at beregne effekten af enten alle variable eller en enkelt eller en gruppe af variable. Mere specifikt indeholder de otte modeller følgende (grupper af) variable: Model 1 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring) Model 2 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika Model 3 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika, sektor Model 4 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika, sektor, branche Model 5 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika, sektor, branche, arbejdsfunktion (9 kategorier) Model 6 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika, sektor, branche, arbejdsfunktion (27 kategorier) Model 7 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika, sektor, branche, arbejdsfunktion (110 kategorier) Model 8 – Humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika, sektor, branche, arbejdsfunktion (263 kategorier) B A G G R U N D , D A T A O G M E T O D E 47
K A P I T E L 3 K V I N DE R O G M Æ N D PÅ A R B E J D S M A R K E DE T Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en række kønsforskelle. Arbejdsmarkedet er kønsopdelt både horisontalt og vertikalt, således at mænd og kvinder fordeler sig forskelligt på sektorer og arbejdsfunktioner. Endvidere er der forskel på mænds og kvinders arbejdstid og i endnu højere grad på antallet af fraværstimer. I dette kapitel beskrives fordelingen af kvinder og mænd i analysedatasættet på disse baggrundsfaktorer. 3.1 Sektor, arbejdsfunktion og uddannelse Det danske arbejdsmarked opdeles traditionelt i tre sektorer: den private, den statslige og den kommunale sektor. Antallet og fordelingen af lønmodtagere i denne analyse findes i tabel 3.1 og viser, at kønsfordelingen mellem de tre sektorer varierer en del. Særligt i den kommunale sektor er der en skæv fordeling af kvinder og mænd, idet ca. 75 pct. er kvinder, og 25 pct. er mænd. I både den private og den statslige sektor er der til gengæld en mindre overvægt af mænd, idet ca. 60 pct. er mænd, og 40 pct. er kvinder. 1 1. Antallet af lønmodtagere i nærværende analyse er naturligvis lavere end det samlede antal beskæftigede i arbejdsstyrken. Dette skyldes dels aldersafgrænsningen i analysen (25-59 år), dels at ikke alle lønmodtagerne er med i lønstatistikken, og dels at ikkevalide observationer er sorteret fra. Fordelingen af mænd og kvinder både inden for og mellem sektorer er dog repræsentativ. 48 K V I N D E R O G M Æ N D P Å A R B E J D S M A R K E D E T
Page 1 and 2: MÆNDS OG KVINDERS LØN En analyse
Page 3: F O RO R D I denne rapport præsent
Page 6 and 7: En faktor, som har stor betydning f
Page 8 and 9: løngab -3 til 2 pct. i 2001 (-4 ti
Page 10 and 11: 2 B AG G RU N D, DATA O G M E T O D
Page 13 and 14: K A P I T E L 1 S A M M E N FAT N I
Page 15 and 16: mark, fordi de danske kvinders erhv
Page 17 and 18: derfor dels et udtryk for kvinders
Page 19 and 20: 1.3 Løngabet forklares forskelligt
Page 21 and 22: nesten eller fortjenesten pr. lønt
Page 23: lønmodtagerne faktisk har arbejdet
Page 26 and 27: i arbejde (erhvervserfaring 2 ). Er
Page 28 and 29: Det danske arbejdsmarked er ikke ku
Page 30 and 31: faktorer, der er uobserverede i de
Page 32 and 33: lønstrukturerne, der har trukket i
Page 34 and 35: 2.3 Datamaterialet Analyserne i næ
Page 36 and 37: Figur 2.1 Lønbegreber. Præstation
Page 38 and 39: mindre del af lønmodtagerne, hvor
Page 40 and 41: 3. Arbejde, der forudsætter viden
Page 42 and 43: Tabel 2.2 Gennemsnitlig forekomst a
Page 44 and 45: variables betydning for henholdsvis
Page 46 and 47: effekten af en given indikatorvaria
Page 50 and 51: Ud over at der er forskel på køns
Page 52 and 53: der en rangordning af arbejdsfunkti
Page 54 and 55: Tabel 3.5 Fordeling på uddannelses
Page 56 and 57: 40-49-årige kvinder. På nær den
Page 58 and 59: Ser man på de enkelte sektorer, ko
Page 60 and 61: og det er ikke umiddelbart muligt a
Page 62 and 63: Figur 4.1 Gennemsnitslønninger, 19
Page 64 and 65: i tæller eller nævner for smalfor
Page 66 and 67: stabile over årene (med undtagelse
Page 68 and 69: pct. i 2000 og 2001). I perioden 19
Page 70 and 71: højere end i resten af landet, og
Page 72 and 73: på mellemniveauet, hvilket vil sig
Page 74 and 75: Den uforklarede del af løngabet So
Page 76 and 77: afgøres ud fra nærværende statis
Page 78 and 79: variabel for fastansættelse uden o
Page 80 and 81: Figur 4.8 Løngabet opdelt på alde
Page 82 and 83: mellem 2,8 og 4,6 pct. for de 40-49
Page 84 and 85: Tabel 4.5 25-29-årige. Fortjeneste
Page 86 and 87: Tabel 4.7 40-49-årige. Fortjeneste
Page 89 and 90: K A P I T E L 5 L Ø N F O R S K E
Page 91 and 92: Figur 5.2 Gennemsnitsløn fordelt p
Page 93 and 94: Tabel 5.1 Privat sektor. Fortjenest
Page 95 and 96: Tabel 5.7 Kommunal sektor. Fortjene
Page 97 and 98: Figur 5.5 Løngabet for den private
Page 99 and 100:
men dog i begrænset omfang. I mode
Page 101 and 102:
Figur 5.9 Løngabet for den statsli
Page 103 and 104:
Tabel 5.11 Fortjeneste pr. præster
Page 105 and 106:
Figur 5.10 Løngabet for den kommun
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
korrigerede løngab for fortjeneste
Page 111 and 112:
er ca. 20 pct. Det må således kon
Page 113 and 114:
Figur 5.15 Løngabet opdelt på ald
Page 115 and 116:
Figur 5.19 Løngabet opdelt på ald
Page 117 and 118:
En anden interessant variabel er b
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
Page 132 and 133:
somheden (andelen af højere funkti
Page 134 and 135:
Figur 6.3 Smalfortjeneste, privat s
Page 136 and 137:
6.2 Den private sektor opdelt på f
Page 138 and 139:
Tabel 6.4 Fastlønnede. Smalfortjen
Page 140 and 141:
i model 9 er ca. 2-4 pct. i forhold
Page 142 and 143:
Figur 6.5 Fortjeneste pr. præstere
Page 144 and 145:
Figur 6.9 Fortjeneste pr. løntime.
Page 146 and 147:
Tabel 6.9 Bidrag fra de enkelte for
Page 148 and 149:
Blau, F. & Kahn, M. (1997) Swimming
Page 150 and 151:
Weiss, A. (1991) Efficiency Wages,
Page 152 and 153:
02:10 Christensen, E. & Egelund, T.
Page 154 and 155:
03:08 Lausten, M. & Sjørup, K.: Hv
Page 156 and 157:
Social Forskning er instituttets ny
Page 158:
Socialforskningsinstituttet 04:10 1
show all

5260 - Lønforskelle.indd - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?