5260 - Lønforskelle.indd - SFI

tjenesten pr. løntime vokser fra 11 pct. til 21 pct., og løngabet for
smalfortjenesten vokser fra ca. 12 pct. til 21 pct. Selv om rangordningen
af lønbegreberne altså stadig er sådan, at løngabet målt ved
fortjenesten pr. præsteret time ligger noget under niveauet for de to
andre lønbegreber, er variationen over aldersgrupperne til gengæld
størst for dette lønbegreb.
To andre forhold kan fremhæves fra figurerne. For det første er det
naturligvis også i den aldersopdelte analyse sådan, at flere forklarende
variable i modellen generelt medfører, at en større del af løngabet forklares.
Men faktisk sker der det, at løngabet for fortjenesten pr. præsteret
time for den yngste aldersgruppe bliver ‘overforklaret’, forstået
på den måde, at det korrigerede løngab bliver negativt, når arbejdsfunktionerne
inkluderes i modellerne, jf. model 5-8 i figur 4.6. Med
andre ord er resultatet af modellen, at hvis de 25-29-årige kvinder
og mænd havde de samme karakteristika og arbejdsfunktioner, skulle
kvindernes gennemsnitsløn være højere end mændenes.
For det andet ses det af figur 4.6-4.8, at konklusionen om, at løngabet
stiger med alderen, ikke holder for alle de korrigerede løngab.
Specielt for fortjenesten pr. løntime samt for smalfortjenesten er det
ofte aldersgruppen 30-39 år, der har det højeste korrigerede løngab.
Det ses således, at det korrigerede løngab for de to lønbegreber for
model 7 og model 8 er meget ens for de 25-29-årige, de 40-49-årige
samt de 50-59-årige (3,2-3,8 pct. for fortjeneste pr. løntime og 4,3-
4,9 pct. for smalfortjenesten), hvorimod det korrigerede løngab for
de 30-39-årige i begge tilfælde ligger ca. 2 pct. højere (henholdsvis
5,5 pct. og 6,3 pct.). For de tre førstnævnte aldersgrupper er det
altså sådan, at det meget ulige bruttoløngab udlignes af modellernes
variable, mens modellerne er lidt dårligere til at forklare lønforskellene
for de 30-39-årige.
Sammenligner man disse resultater med resultatet for fortjenesten
pr. præsteret time i figur 4.6, tyder resultaterne på, at det igen er
fraværet, der har den store betydning, idet rangordningen af de
korrigerede løngab på tværs af aldersgrupper her alle følger rangordningen
af bruttoløngabet (bortset fra model 1). Sammenligner
man de korrigerede løngab for model 8 på tværs af lønbegreber, viser
det sig, at for de 40-49-årige og 50-59-årige er forskellen mellem
de tre lønbegreber ikke specielt stor. Det korrigerede løngab ligger
80
L Ø N F O R S K E L L E – H E L E A R B E J D S M A R K E D E T