5260 - Lønforskelle.indd - SFI

variables betydning for henholdsvis mændenes timeløn og kvindernes
timeløn måles ved β m og β k . Disse størrelser betegnes koefficienter
til de forklarende variabler. Da de forklarende variable ikke forklarer
timelønnen helt præcist, indeholder regressionsligningerne også et
fejlled, ε m og ε k .
Det er standard i lønanalyser at anvende logaritmen til lønnen. Den
statistiske fordel herved er, at lønninger, som er meget høje i forhold
til gennemsnittet, kommer til at vægte mindre i analysen. Endvidere
har logaritmetransformationen den fordel, at koefficienterne til de
forklarende variable kan fortolkes som procenter. Det vil fx sige, at
hvis koefficienten til variablen ENLIG er -0,017, er lønnen til enlige
alt andet lige 1,7 pct. lavere end lønnen til ikke-enlige. ‘Alt andet lige’
betyder i denne forbindelse: Når man antager, at lønmodtagerne er
ens, hvad angår de øvrige variable, der inddrages i analysen. I analysen
måles således den selvstændige effekt af hver enkelt variabel.
Det er muligt at sammenligne koefficienterne i lønregressionerne
for henholdsvis mænd og kvinder, blot det er de samme forklarende
variable, der er inddraget i regressionsanalysen.
Løngabet mellem kvinder og mænd defineres som
(2.3) G mk = ( – w m – – w k ) / – w k
hvor – w m og – w k angiver det geometriske gennemsnit af henholdsvis
mænds og kvinders løn. Løngabet (ganget med 100) angiver, hvor
mange procent mændene gennemsnitligt tjener mere end kvinderne.
Ved hjælp af resultaterne fra regressionsanalysen er det muligt at
opdele løngabet i effekten af de forklarende variable samt et restled.
Med andre ord kan løngabet dekomponeres på følgende måde:
Først omskrives løngabet ved hjælp af en logaritme-transformation
til
(2.4) G mk ≅ ln(G mk + 1) = ln( – w m ) – ln( – w k )
B A G G R U N D , D A T A O G M E T O D E 43