5260 - Lønforskelle.indd - SFI

men dog i begrænset omfang. I model 1 forklarer de to humankapitalvariable
således 2,3 pct. af løngabet, mens bidraget i model 8
er faldet til 1,3 pct.
De andre variable, der bidrager til at forklare løngabet, er deltidsarbejde,
uddannelsesorlov, børnepasningsorlov samt branche, mens
amt og fastlønnet uden overtidsbetaling bidrager negativt til forklaringen
af løngabet. Det er netop det negative bidrag fra disse
to variable, der ophæver det positive bidrag fra de andre variable,
således at det korrigerede løngab i model 2 og 4 ligger meget tæt på
bruttoløngabet.
Til gengæld forklarer arbejdsfunktionerne en større del af løngabet:
fra 2,7 pct. på det mest aggregerede niveau til 5,4 pct. på det mest
detaljerede niveau. Specielt inkluderingen af arbejdsfunktioner på
det første niveau (model 5) har stor betydning for det korrigerede
løngab. For arbejdsfunktionerne på mere detaljerede niveauer sker
der som tidligere det, at bidragene fra de øvrige forklarende variable
bliver ‘udhulet’, således at det korrigerede løngab ikke falder svarende
til det større bidrag fra arbejdsfunktionsvariablene.
5.3 Dekomponering af løngabet
i den statslige sektor
I den statslige sektor er resultatet af dekomponeringsanalyserne noget
anderledes end for den private sektor, se figur 5.7-5.9. Generelt er
modellerne her meget gode til at forklare bruttoløngabet, således at
de korrigerede løngab for model 8 er relativt små for alle tre lønbegreber.
For staten findes dog også det resultat, at model 2 og model 4
ikke bidrager til at forklare løngabet. I forhold til den private sektor,
hvor det korrigerede løngab for model 2 og model 4 var nær lig bruttoløngabet,
svarer det korrigerede løngab for model 2 og model 4 for
staten meget godt til det korrigerede løngab for model 1.
En anden stor forskel mellem den private og den statslige sektor er
udviklingen over tid. Som nævnt er tendensen for bruttoløngabet i
staten et lille fald frem til 1999, en stigning i 2000 og derefter et fald
i 2001, men dog ikke med de store udsving. Store udsving er der til
gengæld i de korrigerede løngab, hvor der ses en tydelig stigning i år
2000, der dog modereres en smule i 2001. Analysen viser således, at
98
L Ø N F O R S K E L L E – D E N P R I V A T E , S T A T S L I G E O G K O M M U N A L E S E K T O R