5260 - Lønforskelle.indd - SFI

Med hensyn til bidraget fra de øvrige variable i model 2, er de mest
betydende deltidsarbejde samt børnepasningsorlov, jf. tabel 4.4. Det,
at kvinder i langt højere grad end mænd er deltidsansatte, forklarer
således 1,1 pct. af løngabet på hele arbejdsmarkedet. Da deltidsjob
ofte er job i den nedre ende af lønfordelingen, er dette resultat forventet.
Tilsvarende er bidraget fra, at mange kvinder og kun få mænd
har været på børnepasningsorlov, ca. 1 pct. Det fravær fra arbejdsmarkedet,
som børnepasningsorloven er udtryk for, har en negativ
effekt på lønnen, og da denne effekt langt oftere rammer kvinder
end mænd, er dette med til at forklare en del af det observerede
bruttoløngab. Uddannelsesorlov bidrager også i mindre omfang til
at forklare løngabet (ca. 0,3 pct.), på trods af at kvinderne oftere
end mænd har været på uddannelsesorlov. Det positive bidrag indikerer,
at fraværet i løbet af orlovsperioden har større betydning end
den yderligere uddannelse, selv om effekten på langt sigt kan være
anderledes. Der har dog også været kritik af, at de uddannelser, som
det var muligt at søge uddannelsesorlov til, har været alt for brede
og ikke målrettet den enkeltes erhvervstilknytning. Sabbatorloven
findes derimod ikke at have nogen betydning for løngabet mellem
kvinder og mænd, hvilket primært skyldes, at den kun har været
benyttet af relativt få personer (orlov til sabbat blev afskaffet den
31. marts 1999, så da analysen inkluderer orlov i de sidste 3 år, vil
der naturligvis kun være meget få, der har haft sabbatorlov i en 3års-periode,
fx fra 1999-2001).
Civilstand og børn forklarer kun en meget begrænset del af løngabet
(-0,1 pct. for begge faktorer). 3 Hvis mænd og kvinder på arbejdsmarkedet
således var enlige lige ofte og havde lige mange børn, ville
det observerede løngab altså være 0,2 pct. lavere. Der er dog ikke så
stor forskel på gennemsnitsværdierne for mænd og kvinder for disse
variable, hvorfor betydningen for løngabet heller ikke kan forventes
at være så høj. Som tidligere nævnt finder Datta Gupta & Smith
(2002) da heller ikke nogen negativ effekt af børn på kvinders løn.
Den sidste variabel, som er medtaget i model 2, er indikatorvariablen
amt. Det er kendt, at lønniveauet i hovedstadsområdet typisk er
3. Bidraget af ‘børn’ er summen af bidragene fra antal børn samt de tre indikatorvariable
for alder af yngste barn.
68
L Ø N F O R S K E L L E – H E L E A R B E J D S M A R K E D E T