5260 - Lønforskelle.indd - SFI

mark, fordi de danske kvinders erhvervsfrekvens er høj. Dette medfører
endvidere, at beregningen af det danske løngab bygger på en
meget større andel af kvinder end i mange andre lande.
1.2 Det samlede løngab er relativt stabilt
På det samlede danske arbejdsmarked er løngabet relativt stabilt i
perioden 1997-2001. Alt efter hvordan man definerer timelønningerne,
var løngabet i 1997 på 12-17 pct., mens løngabet i 2001 var
på 13-19 pct. Spørgsmålet om timeløn er primært et spørgsmål om,
hvordan man opgør lønmodtagerens arbejdstimer i året. Man kan
enten tage udgangspunkt i ‘løntimerne’, dvs. det antal timer, som
lønmodtageren er ansat til at udføre (fx 37 timer/uge), eller man
kan tage udgangspunkt i ‘præsterede timer’, som er det antal timer,
lønmodtageren faktisk har arbejdet. Forskellen på de to måder at
opgøre timerne på udgøres af antallet af fraværstimer som følge af
ferie, sygdom eller barsel. Da kvinder er mere fraværende end mænd,
er løngabet naturligvis følsomt over for, hvilket timetal der anvendes.
Løngabet er således mindre, hvis det måles i forhold til præsterede
timer, end hvis det måles i forhold til løntimer. I rapporten anvendes
både præsterede timer og løntimer til beregningen af kvinders og
mænds løn, og yderligere anvendes to forskellige opgørelser af selve
lønnen (smalfortjeneste og fortjeneste ekskl. genetillæg). Rapporten
opererer således med tre forskellige timelønsbegreber: smalfortjeneste
pr. præsteret time, fortjeneste pr. præsteret time og fortjeneste
pr. løntime.
En traditionel og tidligere afgørende forklaring på løngabet er kvinders
og mænds forskellige uddannelsesniveau og erhvervserfaring.
Hvor meget man tjener, hænger naturligvis sammen med ens uddannelse
og med, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.
Ser man på uddannelsesniveauet for kvinder og mænd fordelt på
aldersgrupper, har kvinderne klart mindre uddannelse end mændene
i de ældste aldersgrupper. For de yngre aldersgrupper er billedet
noget anderledes. Her har kvinderne næsten overhalet mændenes
uddannelsesniveau. Det er derfor ikke overraskende, at uddannelse
efterhånden bidrager mindre til forklaringen af løngabet. Bare i løbet
af den 5-års-periode, som analyseres i denne rapport, falder forklaringsbidraget
fra uddannelse betydeligt. Erhvervserfaring er dog
stadig en del af forklaringen på løngabet, idet mænd gennemsnitligt
14
S A M M E N F A T N I N G