MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis
MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis
MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
dig paratviden har <strong>og</strong>så erfaringens karakter, dvs. er et kondensat<br />
af egne <strong>klinisk</strong>e iagttagelser, med en risiko for, at sådanne erfaringer<br />
i lys af den videnskabelige udvikling viser sig utidssvarende <strong>og</strong><br />
derfor istedet har karakter af stivnede, udokumenterede rutiner.<br />
Erfaring har i øvrigt størst betydning, når det gælder anvendelse af<br />
praktiske færdigheder.<br />
Den væsentligste kilde til ajourføring af paratviden-lageret er imidlertid<br />
den videnskabelige udvikling i systematisk form, dvs. bl.a.<br />
kontrollerede <strong>klinisk</strong>e undersøgelser <strong>og</strong> epidemiol<strong>og</strong>iske undersøgelser<br />
med en kritisk indstilling til årsagssammenhænge <strong>og</strong> påvirkning<br />
af konfunderende faktorer.<br />
Mængden af ny viden er som tidligere nævnt overvældende. Det<br />
bedste skøn for antallet af nye sundhedsvidenskabelige artikler pr.<br />
år er ca. 800.000-1.000.000, som publiceres i ca. 25.000 tidsskrifter<br />
på området. Langt fra alle disse artikler rummer d<strong>og</strong> en vidensmængde,<br />
der kan stå for en <strong>MTV</strong>-behandling. Det drejer sig<br />
formentlig kun om n<strong>og</strong>le relativt få procent, når spektret af globale<br />
tidsskrifter tages i betragtning. Går man derimod til de bedste,<br />
kvalitetsvurderede tidsskrifter, er procenten langt højere. Det er<br />
derfor klinikerens mulighed for ikke at blive væltet omkuld af informationsmængden,<br />
at kilderne til hans eller hendes personlige viden<br />
vælges blandt de tidsskrifter, hvis redaktioner <strong>og</strong> konsulenter<br />
har gjort et væsentligt forarbejde for at sikre en høj <strong>MTV</strong>-værdi af<br />
de publicerede artikler.<br />
Selv når en vigtig kvalitetskontrol forudsættes i gode tidsskrifter, er<br />
det d<strong>og</strong> nødvendigt for klinikeren at benytte sin supplerende kildekritiske<br />
sans i det udvalg af ny viden, som hun eller han placerer i<br />
sit eget paratviden-lager. Det gælder fx værdien af de statistiske bestanddele<br />
af en given artikel. Trods et godt redaktionelt forarbejde<br />
er det vigtigt, at læseren selv tager stilling til, om en påvist statistisk<br />
forskel <strong>og</strong>så overskrider den minimumsgrænse, der skal benyttes i<br />
<strong>klinisk</strong>e sammenhænge, den såkaldte MIREDIF, akronymet der angiver,<br />
at der er tale om den minimale relevante differens. Det gælder<br />
fx NNT, der står for det nødvendige antal patienter, der underkastes<br />
en given intervention, fx af forebyggende art, før ét dødsfald er<br />
sparet i gruppen.<br />
Det gælder <strong>og</strong>så klinikerens vurdering af den diagnostiske repræsentativitet,<br />
når patientgruppen i en videnskabelig artikel sammenlignes<br />
med de patienter, som klinikeren selv møder i sin hverdag.<br />
46
Change language