MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis

es en form for legitimitet for økonomerne og andre, der gennemfører
de sundhedsøkonomiske evalueringer af den her beskrevne
slags, en legitimitet af det snævre fokus på efficiens.
Man kan så spørge, om MTV-konteksten eller -konceptet overhovedet
betyder noget for udarbejdelsen af den sundhedsøkonomiske
evaluering? Om vi ikke bare laver og skriver det samme, som så
blot lægges ind som et kapitel i en MTV-rapport? MTV er imidlertid
mere end de fire kasser og en syntese, det er også en proces.
En proces, hvor forskellige faggrupper sammen formulerer problemet
og planlægger en analyse, med varierende vægt på de forskellige
elementer, og – forhåbentligt stadig – sammen diskuterer sig
frem til en sammenfatning, en præsentation og en formidling.
Det tværgående samarbejde har fået en ramme, og med den fornødne
respekt for faggruppernes monofaglighed kan man nå langt.
Økonomerne kan lære meget af sundhedsvidenskabens datadisciplin,
både den kontrollerede undersøgelse og sammenfatningen af
flere af disse i metaanalyser og systematiske reviews. Omvendt kan
lægerne lære af økonomernes brug af modeller og antagelser, hvorigennem
forskellige datasegmenter om teknologiens konsekvenser
bindes sammen og hvorigennem man kan skønne konsekvenser
over en længere tidshorisont, end de kontrollerede undersøgelser
dækker. Det er selvsagt vigtigt, at læger og andre sundhedsproffessioner
er med til at formulere disse modeller. Det er ikke let, og
man må ikke undervurdere barrieren i form af forskellige erkendelsesteoretiske
udgangspunkter, men hvis økonomerne husker at
formidle usikkerhedsspændet, som illustreret ovenfor, så bliver det
formentligt mere acceptabelt for lægerne.
Ikke alle læger er enige i det legitime i omkostningseffektratioer. En
læge spurgte mig engang (retorisk), om økonomerne ikke med beregning
af omkostningseffektratioer bevæger sig ind i det, der skulle
være MTV’ens syntese. Joh, 1) hvis alle relevante gevinster og ulemper
er medtaget og korrekt målt og værdisat, herunder etiske aspekter,
organisatoriske forhold, langsigtede konsekvenser, 2) hvis fordelingen
af disse effekter i befolkningen (socialt og geografisk) er
uden betydning, 3) hvis økonomernes værdisætningskriterier er i
overensstemmelse med beslutningstagernes og 4) man i almindelighed
er tilhænger af nytteetik som bærende element for beslutninger
og valg i sundhedssektoren – så har man nok en syntese.
Samarbejdet mellem læger og økonomer er trods alt kommet langt,
72