MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis

Etikken i MTV-modellen
Den model for MTV, som er udviklet herhjemme, indeholder som
bekendt fire grundelementer: Teknologien, Patienten, Organisationen
og Økonomien (2). I Sundhedsstyrelsens egen præsentation af
MTV nævnes etikken primært under elementet “patienten”. Således
hedder det:
“Det må vurderes, om det, der er teknologisk muligt, også er etisk forsvarligt,
både i forhold til, hvad det enkelte menneske mener, og fra et samfundsmæssigt
synspunkt” (2).
Jeg finder denne bestemmelse af etikkens plads i MTV utilfredsstillende,
af to grunde: 1. der siges intet om, hvad der menes med,
at noget er etisk forsvarligt; 2. etikkens rolle i MTV kan ikke begrænses
til elementet “patienten”. Jeg vil kort uddybe de to punkter.
1. De seneste års diskussion har vist, at det er meget vanskeligt at
opnå enighed i bedømmelsen af etiske spørgsmål. Det har nok ført
til udbredelse af den opfattelse, at etik er et spørgsmål om hver enkelts
subjektive vurderinger. Og det kan igen være baggrunden for,
at ophavsmændene til MTV-modellen har afholdt sig fra at sige
noget nærmere om etikken. Opfattelsen af etik som noget rent subjektivt
er efter min mening uholdbar. Det ville føre os ind i en lang
overvejelse, hvis den problemstilling skulle undersøges til bunds.
Men jeg tror, mit synspunkt bliver plausibelt, hvis man gør sig
klart, at etiske spørgsmål kan optræde i forskellige sammenhænge.
En ting er, hvad jeg vil kalde personligt-etiske spørgsmål, dvs.
spørgsmål, der angår hver enkelt i hans/hendes personlige liv. Et
sådant spørgsmål kunne være: “Skal jeg som 37-årig gravid kvinde
få foretaget en fostervandsprøve, og hvis ja, og den er positiv, skal
jeg så få foretaget en abort?” Noget andet er samfundsetiske
spørgsmål, dvs. spørgsmål om, hvordan vi i fællesskab bør behandle
hinanden. Et samfundsetisk spørgsmål kunne fx være, om
gravide kan få oplyst fosterets køn inden udgangen af 12. svangerskabsuge
(grænsen for fri abort). Når vi tager stilling til samfundsetiske
spørgsmål, orienterer vi os ud fra grundlæggende normer og
principper, som vi faktisk alle anerkender i den forstand, at de er
indbygget i vor lovgivning og vore institutioner. Da jeg var medlem
af Etisk Råd, tog vi stilling på grundlag af, hvad vi betragtede som
de vigtigste principper, der anerkendes i vort samfund. Dermed tilsluttede
vi os en opfattelse, der i bioetikken betegnes “principlism”
53