MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis

More documents

Recommendations

Info

sikoen for fysisk og psykisk afhængighed selv efter kortere tids brug. ▲ Det kan anbefales, hvis der skønnes behov for analgetika i det enkelte tilfælde, primært at benytte enten paracetamol eller NSAID, eventuelt i kombination. Morfikalignende stoffer bør som hovedregel undgås, da risici langt overstiger den mulige gavnlige effekt. Dette gælder især hos patienter med langvarige ryggener. Det skal også huskes, at en god og grundig information om diagnose og behandlingsplan ofte er det mest effektive analgetika! Øvelsesterapi A.M. McKenzie Øvelseskonceptet muliggør fastlæggelse af diagnostiske kriterier og behandlingsmæssige præferencer ved at lade patienten gentage bestemte bevægelser i ryggen. Et mindre antal studier indicerer, at behandlingen har diagnostisk og behandlingsmæssig effekt hos patienter med akutte lænderyggener med eller uden bensmerter og enkelte studier indicerer, at behandlingen har effekt hos patienter med kroniske lænderyggener med eller uden bensmerter. ▲ Behandlingen, der er uden større omkostning eller risiko, kan anbefales anvendt som diagnostisk og behandlingsmæssig metode både ved akutte og kroniske smertetilstande. Kombination med andre behandlingsformer, fx manuel behandling, fitnesstræning eller “rygskole” kan være indiceret. Øvelsesterapi/fitness Øvelsesterapi består typisk af en serie specifikke øvelser med det formål at styrke muskulatur, smidiggøre led samt koordinere kroppens bevægelser. Et øvelsesprogram kan involvere high-tech eller low-tech træningsudstyr, langvarig instruktion i træningssal, eller foregå hjemme efter vejledning. Identifikation af det mest effektive design og praktisk tilrettelæggelse af øvelsesterapi/fitness er ikke mulig aktuelt på baggrund af den sparsomme sammenlignende litteratur. Ved det akutte lændehold er det ikke dokumenteret, at specielle øvelser iværksat i forbindelse med aktuelle smerter afkorter forløbet – snarere tværtimod: Patienter, der opfordres til at være så aktive som muligt med daglige aktiviteter i den akutte periode, synes at klare sig bedre end patienter, der gennemfører specielle øvelsesprogrammer. Litteraturen, som belyser spørgsmålet, er dog sparsom. 87
▲ Hos patienter, hvor akutte ryggener fortsætter i mere end 6 uger (subakutte smerter), er der risiko for udvikling af kroniske smerter. Der foreligger undersøgelser, som indicerer, at øvelsesterapi i disse tilfælde har gavnlig effekt. Flere undersøgelser dokumenterer, at højdoseret øvelsesbehandling 2 gange om ugen over en periode på 2-3 måneder giver en varig effekt ved kroniske lænderyggener. Patienter med kroniske lænderygsmerter og betydelige psykosociale problemer profiterer sjældent alene ved rygøvelsesprogrammer, men kan i nogle tilfælde have glæde af kombinationen træning/ergonomi/psykologisk vejledning. Behandlingsmetoder som kan anbefales anvendt i særlige tilfælde Massage eller varme/kulde Der foreligger undersøgelser, som påviser kort tids smertelindrende effekt, men der er aldrig påvist længerevarende effekt. ▲ Behandlingen kan ikke anbefales generelt anvendt, men kan finde anvendelse med henblik på initial smertelindring/afspænding før brug af andre dokumenteret effektive behandlingsformer (fx manipulation, øvelsesterapi). Sengeleje Der er videnskabelig dokumentation for, at sengeleje anvendt som behandling ved rygbesvær uden mistanke om discusprolaps øger risikoen for funktionstab og kronisk udviklede rygsmerter. ▲ Sengeleje må derfor frarådes anvendt til denne patientgruppe som behandling. Det kan være nødvendigt for den svært forpinte patient at søge sengen en eller to dage som en nødforanstaltning. For patienter med pågående discusprolaps er der praktisk erfaring for, at korterevarende sengeleje – op til en uge – hos en del patienter kan have kortvarig smertelindrende effekt. Litteraturen er inkonklusiv, men længere tids sengeleje forringer formentlig discus’ heling og øger risikoen for kronicitet. Transkutan Nerve Stimulation Der foreligger flere studier, i hvilke der aldrig er påvist længerevarende effekt af behandlingen. I nogle studier er der fundet en korterevarende smertelindrende effekt hos patienter med kroniske rygsmerter. ▲ Behandlingen kan ikke anbefales generelt anvendt men kan overvejes i udvalgte tilfælde med henblik på at smertelindre kroniske smerter. 88
Page 1 and 2:
MTV, sundhedstjenesteforskning og k
Page 3 and 4:
MTV, SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING OG K
Page 6 and 7:
Indhold Forord . . . . . . . . . .
Page 8 and 9:
Forfatterfortegnelse Professor, dr.
Page 10 and 11:
1 Indledning Helga Sigmund og Finn
Page 12 and 13:
Som udgangspunkt bør beslutninger
Page 14 and 15:
systematiske litteraturoversigter s
Page 16:
fundsvidenskaben, der beskæftiger
Page 19 and 20:
should be to ensure that it will ad
Page 21 and 22:
ging evidence from a systematic rev
Page 23 and 24:
porting of controlled trials (19).
Page 25 and 26:
22. Cowley AJ, Skene A, Stainer, Ha
Page 27 and 28:
ment continue to amass at an alarmi
Page 29 and 30:
via the Internet, many patients rep
Page 31 and 32:
References 1. Andersen T F, Mooney
Page 33 and 34:
❖ ❖ ❖ ❖ uddannelsesaktivite
Page 35 and 36:
tilpasse sig den hastige udvikling
Page 37 and 38: forløb forventes samtidig at fordr
Page 39 and 40: 2.5 Det Nordiske Cochrane Center og
Page 41 and 42: son besøger en sundhedsfaglig pers
Page 43 and 44: ker på, at anbefalingerne ikke hvi
Page 45 and 46: 4. Vedsted P, Lous J. Besøg af fac
Page 47 and 48: dig paratviden har også erfaringen
Page 49 and 50: overlevelse til selv en ret beskede
Page 52 and 53: 3 MTV og etik, organisation og sund
Page 54 and 55: Etikken i MTV-modellen Den model fo
Page 56 and 57: Også MTV-elementet Økonomi rummer
Page 58 and 59: Jeg vil understrege, at det, jeg he
Page 60 and 61: “Det komparative studie viser sam
Page 62 and 63: Figuren nedenfor opsummerer den ind
Page 64 and 65: ent (=∆C). Den forventede levetid
Page 66 and 67: hed og giver sig ikke ud for en til
Page 68 and 69: policy-variabel. For eksempel er de
Page 70 and 71: ekstra omkostninger, der skal til f
Page 72 and 73: CDHSH (16), Alban, Keiding og Søga
Page 74 and 75: og MTV-konceptet vil bringe det vid
Page 76: 17. Alban A, Keiding H, Søgaard J.
Page 79 and 80: Materiale og metode For at få et o
Page 81 and 82: Patienten Et af argumenterne for at
Page 83 and 84: terne i Danmark peger entydigt i re
Page 85 and 86: 4.2 Ondt i ryggen - MTV af en folke
Page 87: ende manuel behandling. Hos patient
Page 91 and 92: Diskussion Analysearbejdet i “Ond
Page 93 and 94: 4. Overlevelse blandt akutte ambula
Page 95 and 96: til lavere dødelighed for en rækk
Page 97 and 98: 4.4 Hoftebrud - om udarbejdelse af
Page 99 and 100: ence. Involverede faggrupper, insti
Page 101 and 102: hold til både udvikling og impleme
Page 103 and 104: 1. problemformulering 2. planlægni
Page 105 and 106: ❖ lavt HDL-kolesterol (dvs. >0,9
Page 107 and 108: 4.6 Kompressionsbehandling - på ve
Page 109 and 110: 1997 kontakt med samarbejdsparterne
Page 111 and 112: ❖ Ultralydsscanningen i den begr
Page 113: Mainz, Jan Forskningslektor, ph.d.
show all

MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?