MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis

More documents

Recommendations

Info

Vægten må også lægges på den tidsmæssige afstand fra en forebyggende intervention til en mulig effekt. Er der tale om mange års afstand, kan klinikeren vælge at lade andre forebyggende interventioner have fortrin ved en placering i paratviden-lageret. Klinikeren skal også være opmærksom på de blokerende kræfter, der, måske ubevidst, kan spille ind, når ny viden gennem læsning eller foredrag skal vurderes med henblik på en placering i det personlige lager. Der er tale om den “bekvemmelighedens resistens”, som ingen kan sige sig helt fri for. Der kan også være tale om fordomme, et fænomen der bedst forstås, hvis man placerer en bindestreg mellem for og domme, for dermed at understrege, at der er tale om domme, der afsiges præmisløst, dvs. dommen er afgivet på forhånd, uden at der er anlagt en neutral kildekritisk vurdering. Også sundhedsøkonomiske hensyn må anlægges, selv om de, som det senere skal omtales, ret sjældent indgår i de informationer, som evidensbaserede publikationer rummer. Endelig bør også nævnes den modstandsskabende effekt, der kan ligge i, at lanceringen af en ny intervention sker med en sådan aggressivitet, at læseren eller tilhøreren mobiliserer en tyst reaktion af typen “Hov-hov”, dvs. en reaktion mod, at man udefra forsøger at forcere sig ind i paratviden-lageret. Fremhentning af lager-viden i kliniske enkelttilfælde Ét er at ajourføre og medbringe et velassorteret lager af paratviden, som står overordnet til rådighed i klinisk virksomhed. Noget andet er, at dette ikke er tilstrækkeligt til en optimal beslutningsproces, stillet overfor enkeltpatienter. Her er nok den evidensbaserede viden en vigtig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at de kliniske beslutninger er hensigtsmæssige. Der må her også lægges vægt på patientens og de pårørendes præferencer, som ind imellem kan vise sig at kollidere med den evidensbaserede viden, som klinikeren henter i lageret. Denne viden skal ikke bringes til at vige for meget specielle patientønsker, men skal tages med i betragtning i alvorlige sygdomstilfælde. Fx vil en yngre, og såmænd også sommetider ældre, cancerpatient ikke mene, at en relativ lav procentsats for forventet effekt af en given intervention i sig selv skulle udelukke ham eller hende for at knytte sit håb om 47
overlevelse til selv en ret beskeden chance. Den psykologiske side af en sådan præference må derfor tages med i beslutningsprocessen, endog i en konkurrence med de sundhedsøkonomiske aspekter, der kan bringe klinikeren i en vanskelig loyalitetskonflikt, henholdsvis over for enkeltindividet og over for samfundet, dvs. fællesskabet. I den individuelle beslutningsproces må også indgå en generel empati, dvs. den indfølelighed, der danner et nødvendigt brohoved for sympati. Vigtig er også hensyn til patientens forventede komplians, dvs. muligheden for at gennemføre nødvendige livsstilsændringer, passe kontrolundersøgelser, tolerere forventede bivirkninger etc. Endelig må klinikeren også synliggøre og derved forsøge at gøre op med fordomme om patienters adgang til interventioner, fx faste aldersgrænser, som skulle udelukke patienterne fra kirurgiske indgreb, dialyse, transplantation etc. Især er en række handlingsblokerende fordomme samlet under det efter forfatterens mening uacceptable begreb, ‘selvforskyldte sygdomme’. Med dette begreb mener den ikke-overvægtige kliniker, at den stærkt adipøse patient jo blot kan spise noget mindre, at den alkoholoverforbrugende patient, der vurderes af en kliniker med styr på denne livsstilsfaktor, jo blot kan drikke noget mindre og derved løse sit problem osv. Selvom ingen vil benægte menneskets og herunder patienters frie vilje, er der næppe nogen, der går så langt i retning af en indeterminisme, at man kan undlade at tage hensyn til genetiske faktorer og påvirkninger som fx gruppepres i sociale miljøer og situationer. IMRAD til IMRADES Sundhedsøkonomiske vurderinger bør i højere grad, både på administrativt men også på enkeltpatients-niveau, forventes at spille en betydelig større rolle i fremtiden, end det har været nødvendigt indtil nu. Overskriftens akronymer illustrerer for det førstes vedkommende den struktur, som verden over benyttes af kvalitetstidsskrifter for præsentation af videnskabelige undersøgelser, nemlig introduktion, metoder, resultater og diskussion (hvor forbogstaverne er taget fra de engelske begreber). Forfatteren har ved en nylig international kongres om prioritering foreslået de videnskabelige redaktører i verden, at man erstattede det første akronym med det sidste, hvor E står for etik og hvor S står for de samfundsmæssige aspekter af en 48
Page 1 and 2: MTV, sundhedstjenesteforskning og k
Page 3 and 4: MTV, SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING OG K
Page 6 and 7: Indhold Forord . . . . . . . . . .
Page 8 and 9: Forfatterfortegnelse Professor, dr.
Page 10 and 11: 1 Indledning Helga Sigmund og Finn
Page 12 and 13: Som udgangspunkt bør beslutninger
Page 14 and 15: systematiske litteraturoversigter s
Page 16: fundsvidenskaben, der beskæftiger
Page 19 and 20: should be to ensure that it will ad
Page 21 and 22: ging evidence from a systematic rev
Page 23 and 24: porting of controlled trials (19).
Page 25 and 26: 22. Cowley AJ, Skene A, Stainer, Ha
Page 27 and 28: ment continue to amass at an alarmi
Page 29 and 30: via the Internet, many patients rep
Page 31 and 32: References 1. Andersen T F, Mooney
Page 33 and 34: ❖ ❖ ❖ ❖ uddannelsesaktivite
Page 35 and 36: tilpasse sig den hastige udvikling
Page 37 and 38: forløb forventes samtidig at fordr
Page 39 and 40: 2.5 Det Nordiske Cochrane Center og
Page 41 and 42: son besøger en sundhedsfaglig pers
Page 43 and 44: ker på, at anbefalingerne ikke hvi
Page 45 and 46: 4. Vedsted P, Lous J. Besøg af fac
Page 47: dig paratviden har også erfaringen
Page 52 and 53: 3 MTV og etik, organisation og sund
Page 54 and 55: Etikken i MTV-modellen Den model fo
Page 56 and 57: Også MTV-elementet Økonomi rummer
Page 58 and 59: Jeg vil understrege, at det, jeg he
Page 60 and 61: “Det komparative studie viser sam
Page 62 and 63: Figuren nedenfor opsummerer den ind
Page 64 and 65: ent (=∆C). Den forventede levetid
Page 66 and 67: hed og giver sig ikke ud for en til
Page 68 and 69: policy-variabel. For eksempel er de
Page 70 and 71: ekstra omkostninger, der skal til f
Page 72 and 73: CDHSH (16), Alban, Keiding og Søga
Page 74 and 75: og MTV-konceptet vil bringe det vid
Page 76: 17. Alban A, Keiding H, Søgaard J.
Page 79 and 80: Materiale og metode For at få et o
Page 81 and 82: Patienten Et af argumenterne for at
Page 83 and 84: terne i Danmark peger entydigt i re
Page 85 and 86: 4.2 Ondt i ryggen - MTV af en folke
Page 87 and 88: ende manuel behandling. Hos patient
Page 89 and 90: ▲ Hos patienter, hvor akutte rygg
Page 91 and 92: Diskussion Analysearbejdet i “Ond
Page 93 and 94: 4. Overlevelse blandt akutte ambula
Page 95 and 96: til lavere dødelighed for en rækk
Page 97 and 98: 4.4 Hoftebrud - om udarbejdelse af
Page 99 and 100:
ence. Involverede faggrupper, insti
Page 101 and 102:
hold til både udvikling og impleme
Page 103 and 104:
1. problemformulering 2. planlægni
Page 105 and 106:
❖ lavt HDL-kolesterol (dvs. >0,9
Page 107 and 108:
4.6 Kompressionsbehandling - på ve
Page 109 and 110:
1997 kontakt med samarbejdsparterne
Page 111 and 112:
❖ Ultralydsscanningen i den begr
Page 113:
Mainz, Jan Forskningslektor, ph.d.
show all

MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?