MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis

3
MTV og etik, organisation og
sundhedsøkonomi
3.1 Etiske aspekter ved MTV
Svend Andersen
Biomedicinsk teknologi og bio(medicinsk)etik
Der kan næppe være uenighed om, at etik har været et fremtrædende
emne i den offentlige debat i de sidste ca. 15 år, både i Danmark
og i mange andre lande. Man møder nok heller ikke modsigelse,
hvis man hævder, at det er udviklingen inden for lægevidenskab
og sygdomsbehandling, der primært har givet anledning til
den etiske debat. Min påstand er, at det ved nærmere eftersyn viser
sig, at det mere præcist er den biomedicinske teknologi, der har givet
anledning til den etiske diskussion. Lad mig begrunde min
påstand ved at nævne nogle af de vigtigste teknologiske landvindinger
inden for det biomedicinske område, der har rejst etiske
spørgsmål. I slutningen af 1960’erne foretog man de første hjertetransplantationer,
hvilket foranledigede indførelsen af det såkaldte
hjernedødskriterium. I begyndelsen af 1970’erne gennemførtes
den første “gensplejsning”, og i løbet af 70’erne blev prænatal genetisk
diagnostik indført. I 1978 fødtes det første barn i verden,
der var blevet til ved hjælp af “reagensglasbefrugtning”, in vitro
fertilisation. Hver af disse landvindinger rejste spørgsmål om,
hvilke former for indgreb i menneskelivet, der er tilladelige, og
disse spørgsmål var så grundlæggende, at de faldt uden for den
sædvanlige lægeetik. Der dannedes da også, først i USA, en helt ny
betegnelse, nemlig bioetik (1).
I 1970’erne skete også en fornyelse af den diskussion om betingelserne
for at inddrage mennesker i lægevidenskabelige forsøg, som
51