PDF-format - Miljøstyrelsen

30 SammenfatningSvanemærket – barrierer og udviklingstendenserSvanemærket bliver ifølge en række undersøgelser mere og mere kendt, mencasene viser, at der stadig er en række vigtige barrierer for yderligereudbredelse af de miljømærkede produkter.For det første omsætningsafgiften. Selv om det økonomisk set kun er etbeskeden meromkostning på 0,4% af de svanemærkede varer, er der blandtsåvel producenter som aftagere en principiel modstand mod omsætningsafgiften.Den opfattes nærmest som en strafafgift på de miljømærkedeprodukter. Og det får kunder/brugere, som ikke selv har en aktivmiljøholdning, til at fravælge de svanemærkede produkter til fordel for deikke-mærkede.Et andet argument, som nogle kunder bruger i forbindelse med fravalg afsvanemærket på tryksager og lignende er, at de finder designet af mærket medde tilhørende begrænsninger i farvevalg grimt og uklædeligt for tryksagen. Oghvis miljøprofilen alligevel ikke har betydning, bliver mærket valgt fra.Endvidere er markedets manglende kendskab til svanemærket – især uden forNorden – en væsentlig barriere. Indkøbere syd for Danmark ved ikke, hvadSvanen står for, deres kunder kender det heller ikke, og hvis de så yderligereskal betale lidt ekstra, vælger de ikke-mærkede produkter. Ønsket om étinternationalt anerkendt miljømærke er derfor stort.Hvor Svanen synes at have sine kvaliteter over for kunder, der ønsker et letvalg, tyder det på, at når virksomheder i en produktkæde har samarbejdet i enperiode, og miljø ikke længere er et ukendt begreb på markedet, udvidesmiljøprofileringen også. Dette ses f.eks. hos papirproducenter og itrykkeribranchen, som går i retning af en mere omfattendemiljøvaredeklarering end miljømærket. Således har de nordiskepapirproducenter besluttet at droppe miljømærket (herunder også Stora Enso,som indgår i den første af de nedenstående cases) og i stedet satse påmiljøvaredeklarationer. Og i samarbejdet mellem trykkeriet Levison+Johnsen+Johnsenog Albertslund Kommune (case nummer to) erkommunens seneste trykte, større publikationer forsynet med en miljødeklarationfor selve tryksagen.Fokus på offentlige grønne indkøbI alle 3 cases indgår en offentlig instans som indkøber/slutaftager af produktet.Men casene viser også, at der er en stor variation i, hvordan de offentligemyndigheder vælger at arbejde med grønne indkøb:− I Århus Kommune er man gået med i et projekt om at udvikle e-handel,hvor miljøaspekterne er med.− I Albertslund Kommune er indkøbsafdelingen organisatorisk placeretunder Miljøforvaltningen, hvilket fremmer samarbejder mellemmiljøeksperter og indkøbere.− På Brædstrup Sygehus skal leverandørerne – som en del af sygehusetsmiljøhandlingsplan – selv opstille miljøforbedringsmål relateret til deprodukter, de leverer.226