– En undErsøgElsE af dr's mulighEdEr og rollE i dEn danskE ...

landes mediemarkeder, kunne udmærket have været også at inddrage og fokusere påde enkelte landes public service-medier og deres placering og relation til detkommercielle marked. Altså hvor høj penetration public service-medierne har imarkedet, og hvilken samlet position det giver medieorganisationerne i systemet.Hallin og Mancini konkluderer, at de i deres komparative analyser ser en tendensmod en øget kommercialisering og deregulering og en bevægelse i mediesystemernemod den liberalistiske model, som det amerikanske mediesystem repræsenterer i sinreneste form. Medierne fungerer her på markedsvilkår frem for som reguleredekulturelle og politiske institutioner, hvilket de historisk set har gjort i Europa. Detligger derfor snublende nær at bruge det noget luftige begreb ’amerikanisering’ til atbeskrive udviklingen. Men forfatterne mener, at de forandringer der foregår imediesystemet er drevet af interne processer i Europa og ikke en form foramerikansk kolonisering. Forandringerne er forbundet med den integration, dergenerelt sker mod en global økonomi også blandt medierne (Ibid.: 254-57). Til trodsfor denne liberaliseringstendens vidner det skandinaviske eksempel om, at der idenne nordligste del af Europa stadig er langt til, det man må betragte som et rentkommercielt mediemarked. I Danmark, Sverige og Norge er mediesystemet historiskset blevet til i et samspil mellem privat og offentlig kapital (i form af licens tilbroadcasting-medierne, pressestøtte og momsfritagelse blandt den skrevne presse).Derfor kan det danske mediemarked i dag nærmere karakteriseres som en hybrid,hvor både private og offentlige penge skaber og cirkulerer i mediesystemet (Lund2007a: 131), og hvor nationale og regionale spillere stadig udfylder en stor rolle i detsamlede medieudbud (Syvertsen 2004: 37).Nye reguleringstyperMens Hallin og Mancini ser en tendens mod voksende deregulering indenformediesystemet generelt, skriver Stefaan G. Verhulst i artiklen The Regulation ofDigital Content, at selvom der med den voksende konvergens på mediemarkedetfølger en deregulering, så bør denne nærmere forstås som en re-regulering ellerselvregulering. Som en følge af de liberale ideologiske strømninger, der har fundetsted gennem de sidst to årtier, blev det i halvfemserne en gennemgående tanke, at denye digitale medier og deres mulighed for individualiseret forbrug ville føre til enafslutning på, hvad man tidligere havde kendt, nemlig et reguleret mediemarked.Reguleringen, der var opstået som følge af en ressourceknaphed i forbindelse medbroadcasting, måtte ses som et afsluttet kapitel med de nye digitale mediers21